Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. oktober 2025
Klaus sjaskede af ved Siden af Faderen. Nabokonen snakkede. -Vist maatte vi afsted iaften der er nok om det Ben maa man tro, der hænger i tro bare ikke det og saa var han forsørget ... -Ja, gryntede Mølleren. -Ja det maa De nok sige Ja til ... Som om det var let for Fattigfolk, naar Konen falder fra og man sidder der skinbarlig med Ungerne nej tro bare ikke det, siger jeg. De blev ved at gaa.
Nabomadammen slog ud for en af de nøgne, og tilsidst kom han hen med hende. Han saá op og ned ad Klaus, talte med Faderen og gav sig til at række og strække i Klaus' Arme. Drengen stod forbløffet, ind til Faderen, og var lige ved at græde. Den, som sprællede med Benene, havde faaet en Dreng hen, og han hev ham op i Luften med Fødderne ligesom Sækkene i Trisseværket paa Dampmøllen.
Og saa hørte de en Støj og mange, der raabte og klappede ... -Ja, saa ka' vi gaa, sagde Konen. De gik hjemad i langsomt Trit, uden at sige meget. Da de havde gaaet længe, sagde Faderen og stod lidt stille: -Ja, naar kun Drengen beholder hele Lemmer, Madam. Madammen sagde: Det er en Øvelse. Paa det sidste Stykke Vej gik Faderen med Klaus i Haanden.
Og da han begyndte, græd de to andre ogsaa, stille, og begge Brødrene klappede Klaus paa Kinderne og knugede sig op til ham. Længe græd de og snøftede i Tæpperne. Og endnu i Søvne holdt den yngste saa fast om Klaus' Haand, og Graaden gjorde deres Aande tung. Da Møllerkarlen kom hjem, sent, han havde haft Vagt, fik han Besked af Nabomadammen, som snakkede og priste og bare tav om de tre Mark.
Hele Stuen var fuld af Kasser og Klæder og meget Stads, som laa rundt om. Den nøgne vendte sig i Sengen og sagde: -Naa er det Dem klæd ham af, Madam. Madammen begyndte at klæde Klaus af omme bag en Kuffert. Men Skjorten vilde Drengen ikke have af, og han begyndte at græde og hagede sig til Kufferten. -Flæber han, saa bring ham ligesaa godt væk straks, sagde den nøgne.
Drengen vidste ikke, om det var Nat eller Morgen, men ud af Slagbænken kom han. Faderen var ikke saadan just at spøge med. Han var Møllerkarl, og det kunde hænde, at han i Farten haandterede Drengene ligesaa rask som sine Sække. Derfor fik Klaus Klæderne paa sig i en Hurtighed, alt mens han skottede til Lampen og tænkte paa, hvad Tid det vel var paa Døgnet.
Dagens Ord
Andre Ser