United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg skal vise dig, at jeg er Mand for at være Herre i mit Hus! Han greb hende igen i Armen og ruskede til. Forstaar du mig? For staar du mig? spurgte han. Jeg vil ha', du skal lystre! Jeg har godt set dig grine til din Greve, naar jeg sa'e noget, der ikke passede Jeres fine Fornemmelser. Mange Gange har jeg set det. Men hvem er det, der har købt nye Kjoler til dig? Og Vognen? Og Ridehesten?
Hun ruskede i den: "William," raabte hun, "det er mig." Ingen svarede. Og hun gentog igen og højere: "William, William." Hun hørte ham rejse sig fra Sofaen og gaa tungt hen over Gulvet. Værelset var mørkt, der var intet Lys i Sprækken. "Hvad er der?" spurgte han. "Luk mig ind," sagde hun, "jeg vil tale med Dig." "Det kan ikke nytte," sagde han inde Fra. "God Nat." Saa gik han igen bort fra Døren.
Stephensen, som ved sin Deltagelse og Interesse for mig først ruskede min egen Værdighedsfølelse vaagen og hindrede mig i at døse hen i den usunde Luft, som vistnok var paa gode Veie til at ødelægge mig. Hvad vor Brevvexling angaar, saa har den med større og mindre Mellemrum fortsat sig indtil nu over halvandet Aar.
Kate nikkede igen med Rideslæbet over sin Arm: Voila l'Eglise triomphante , sagde hun og skød Læberne frem; hun havde faaet den Vane efter Karl. -Ja, dér har vi s'gu Tanterne, sagde Karl. Han gik med begge Hænder i Ridebukserne, mens de slentrede videre. Men pludselig vendte Kate om og ruskede i Ventesalsdøren. -Jeg vil skam se dem, sagde hun.
Det ruskede i Døren til Gangen, som Hans Hvide havde laaset. -Deres Excellence, Deres Excellence, raabte Georg: -Hans kongelige Højhed. -Jeg kommer, svarede Excellencen, og han vendte et Nu sit Ansigt mod Sønnen, mens det var som i et Sekund halvfemsindstyve Aars Lidelser og Liv var skrevne deri: -Jeg kommer, sagde han igen. Georg slap Døren.
Og da Bryllupsgæsterne kom, sad han i sit Hjørne og sov med Flasken i den ene Haand og Glasset i den anden. Og hvor meget de andre end ruskede i ham, var det ikke muligt at faa ham vaagen. Han mumlede kun 120, og saa spidsede han Munden og sagde Po. Men længere kom han ikke. Naar de ruskede i ham igen, begyndte han atter paa de 120 og endte med at spidse Munden og sige Po.
Jeg lyttede et Øjeblik for at overbevise mig om det og ruskede saa i Nikola, der endnu sov trygt. "Hvad er der?" udbrød han, idet han rejste sig. "Hvorfor vækker De mig?" "Fordi vi er i Fare igen," svarede jeg. "Hvad er det for en Støj i Dalen?" Han lyttede et Øjeblik. "Jeg kan ikke høre noget," sagde han.
Aage drejede Hovedet ganske lidt paa Puden og fulgte Stella med Øjnene, mens hun gik hen over Gulvet til Vinduet, hun ruskede lidt i William. "Nu skal Ane bringe Dig i Seng," sagde hun. Hun stillede sig med Ryggen mod Stuen og saá ud. Folk løb uroligt frem og tiltage paa Gaden. Man raabte til hinanden i Forbifarten, løb videre, dukkende med Hovederne for Regnen.
Ja, det er godt nok, lo hun og ruskede ham i Øret men kom saa! Det knagede og bragede i Kurvens Fletværk under Hundens logrende Bevægelser. Men op kom han ikke. Vil Du rejse Dig, din Sovetryne, ellers vælter jeg Dig ud! Du skal jo hen og ha' Kaffe! Atter skreg og bragede Kurven; men Tyrk blev, hvor han var. Han er da 'nte syg vel? lød det fra Ingwersen.
Saadan skulde det være. Og han var Morderen og sad her ved Siden af ham, han havde myrdet. Hvad var det, rørte han sig? Nej, det var kun Stormen, der ruskede og sled i Stenen, bag hvilken de sad. Han lyttede og lyttede. Hvert Øjeblik for han sammen, skræmt af Stormens Hvin og Regnens Plasken og Siven; troede, det var Knøsen, der rørte sig, stønnede, sukkede.
Dagens Ord