United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Man hørte kun Stormens Hvin mellem Klipperne, Regnens plaskende Slag mod Stenene og den svuppende, sivende Lyd af de gaaendes Trin i det opblødte Dynd. Den unge Knøs gik efter de andre med ludende Hoved. Han havde siddet og befundet sig saa vel inde i den varme Røgstue, saa vel, at han syntes, at Vejen var ingenting. Han havde hjulpet de to andre med at spotte de tre, der vilde blive tilbage.

Og han blev først rolig igen, naar Husene rettede sig, og Stormens Triumfhyl lød langt ude over Fjorden. Han frygtede for Brændingen, der kunde ligge i ugevis og rive og slide i Fjældet med sine store, kladskende Næver. Han var bange for Hanen, der stod og kroede sig paa Møddingen, og han var bange for Gasen. Men han vænnede sig efterhaanden til Frygten, lærte at dukke Hovedet og gaa af Vejen.

Saa satte jeg mig hen paa Bænken og ventede resigneret paa, hvad dette vilde føre til. Men der gik et Minut og endnu et, uden at jeg hørte anden Lyd end det tunge, næsten snorkende Aandedræt fra det sanseløse Vrag paa Gulvet. Skulde det være muligt, at hans advarende Skrig upaaagtede var døde hen i Stormens Brølen?

Saadan skulde det være. Og han var Morderen og sad her ved Siden af ham, han havde myrdet. Hvad var det, rørte han sig? Nej, det var kun Stormen, der ruskede og sled i Stenen, bag hvilken de sad. Han lyttede og lyttede. Hvert Øjeblik for han sammen, skræmt af Stormens Hvin og Regnens Plasken og Siven; troede, det var Knøsen, der rørte sig, stønnede, sukkede.