United States or Monaco ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun to Gange endnu i disse femten Aar kom Onkel Joachim til Havslunde; men ingen af Gangene fik han Brodersønnen i Tale. Derimod vænnede Pigebørnene sig lidt efter lidt til ham og besøgte ham af og til paa Ravnsholt, hvor han da holdt lange Lovtaler for dem over deres Moder, medens han samtidig betroede dem, at deres Fader var en Vindbøjtel og burde skydes.
Til Tider var den haard og stridig, og han kæmpede med den som med et ubændigt Dyr, som ikke vil føje sig. Hele Formiddagen arbejdede han, og om Aftenen vænnede han i Garderoben Legemet til, timevis, saa det var badet i Sved. Han følte til sit Legeme en stolt Kærlighed, som en Sportsmand til sit Yndlingsdyr; naar han øvede, talte han opmuntrende eller haansk til sine egne Lemmer.
Men efterhaanden vænnede man sig til det, som man i Aarenes Løb havde lært at vænne sig til Husherrens mange andre Besynderligheder. Og om det saa var Tyrk, lod han sig ikke længere forstyrre ... Men Nils undgik omhyggelig ethvert Samkvem med sin Familie. Sine Maaltider fik han serveret paa en Bakke, der blev sat ud i Entréen paa et Bord foran hans Dør.
Kan Du huske, spurgte hun da Du vænnede mig af med at drikke? Ja. Og nu vil Du vænne mig til det igen? Ja e ... jeg har nemlig i Mellemtiden indset, at det alligevel er det eneste saliggørende! Hun standsede og saa ham smilende op i Ansigtet: Vi er i Grunden et Par stolte Kavalerer , ha'de jeg nær sagt! Ja, vi er gode at faa Forstand af!
Og naar han saa viste sin Glæde i alt dette pludselige og umotiverede, det næsten kaade, der var eiendommeligt for hans Væsen, som bestod af Udbrud, da kunde hun reise sig taus, gaa hen imod ham og betragte ham med et Smil men hendes Øine var fulde af Taarer. Og hendes Stemme var blød som et Kærtegn, naar hun sagde til ham: -Carl hvor De dog er et Barn. Hun vænnede sig at kærtegne ham.
Hun havde jo ventet det, vidst det ... Nu var det kommet som det andet ... og man vænnede, man vænnede sig til alt. Jo Vanen glattede Livet ud ... hun havde vænnet sig til meget. Til alt til alt var hun vant. Hun smilede: Ogsaa til Skændslen. Mens hun sank dybere sammen i Stolen, tænkte hun paa sit Livs Taagedag.
Og han blev først rolig igen, naar Husene rettede sig, og Stormens Triumfhyl lød langt ude over Fjorden. Han frygtede for Brændingen, der kunde ligge i ugevis og rive og slide i Fjældet med sine store, kladskende Næver. Han var bange for Hanen, der stod og kroede sig paa Møddingen, og han var bange for Gasen. Men han vænnede sig efterhaanden til Frygten, lærte at dukke Hovedet og gaa af Vejen.
Dagens Ord