United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dampskibe laa skjulte ikke langt ude og tudede og ringede i ét Væk ... Mon de alle kunde klare sig fri af Kysten? ... Kom de ind og strandede, var det i hvert Fald ikke Sirenens Skyld, den hylede firefoldigt bestialsk hvert halve Minut ... Man maatte med Undren tænke paa, hvordan Skibene klarede sig paa Tider, da ingen saadanne advarende Brøl lød fra Kysten.
Han laa i et Hus bevogtet som Fange, og Folk der gik til og fra, hørte Bispen skoggerle. De saa ham ligge med røde Kinder og bitter om Munden som en Djævel. Han var fra Samlingen, de hede Øjne havde et overnaturligt forskende og advarende Blik.
Maa jeg spørge ... hvor tør De ... putte mig ind i denne modbydelige Kasse sammen med saadan en ... en Abekat.« Majendie rømmede sig advarende. Parker forsøgte at rejse sig, men Greven tvang ham tilbage. »Sid nu roligt et Øjeblik, lille Ven!« Majendie skelede til Parker: »Min Kone er myrdet, at De ved det!« »Myrdet?« Parker stirrede. »Myrdet? Hun er vel bare forsvunden?
En falden Engel var hun, ja et Menneske. Hendes Bryn var vokset sammen mellem Øjnene, Tusmørket havde signet hende i Panden med en flyvende Flagermus. Le kunde Lucie slet ikke, kun grine glædeløst som et umælende, der venligt og advarende viser Tænder.
"De kommer ikke videre," sagde Nikola med en mørk Latter, "de Hjerter, som vilde kende vore Hemmeligheder, bliver Lækkerbidskener for Ørneungerne. Hvad er det, I vil mig?" "Det er dette advarende Brev, der skal besørges," svarede Manden, og medens han talte, trak han den Rulle Papir frem, som jeg havde set i hans Besiddelse den foregaaende Aften.
Nikola sørgede for sin Bagage og kom saa tilbage til mig og rakte mig Haanden. "Farvel, Bruce," sagde han. "Vi ses sandsynligvis aldrig igen. De hjalp mig godt, og jeg ønsker Dem al mulig Lykke. Lad mig kun sige et advarende Ord endnu: Vogt Dem for den Fyr med det halve Øre, giv ham ikke nogen Lejlighed til at faa fat i Dem. Farvel, og tænk undertiden paa Dr. Nikola!" Jeg trykkede ham i Haanden.
Baronessen rakte blidt smilende en advarende Pegefinger i Vejret. Saadant noget kan man til Nød tænke , Alex! sagde hun. Men Alex greb hendes Haand og kyssede den. Ses vi i Morgen? spurgte han. I Morgen, Barn? Du rejser jo hjem i Aften! Jamen du kunde ... Du kunde jo ride ned i Birkelunden i Morgen Eftermiddag. Saa maaske ... Hvilket? Saa maaske jeg ogsaa var der ... Et Stævnemøde? Ja!
Saa satte jeg mig hen paa Bænken og ventede resigneret paa, hvad dette vilde føre til. Men der gik et Minut og endnu et, uden at jeg hørte anden Lyd end det tunge, næsten snorkende Aandedræt fra det sanseløse Vrag paa Gulvet. Skulde det være muligt, at hans advarende Skrig upaaagtede var døde hen i Stormens Brølen?
Det var lysnet saa meget i Vejret, at Kysten kunde ses. »Jydske Kyst!« raabte Styrmanden med advarende Røst, der trængte skarpt igennem. Han var en Mand paa de Halvtres og havde været her før. Han kendte Pladsen og Farerne ved at stande her. Ingen svarede.
Lige idet Vognen ruller ind under Æreporten, rejser vi os og hilser. Men ikke for dybt! Tror du, Datteren er med, Mor? spurgte Clara. Naturligvis har hun sit Barn med, ja! Det er han kommen nemt til! sagde Præsten. Selv faar han vist heller ingen. Hvorfor dog ikke? spurgte Clara nysgerrigt. Han er for fed, min Stump. Adolf! lød det advarende fra Fruen.
Dagens Ord