United States or Slovenia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vent, vent, „Let“! Lad os først se lidt paa Søerne, som rejses; de vil se saa dejlige ud!“ Straks rejste Søerne sig, og da Brændingen brød anden Gang mod Land, trak den dem med sig ud i Havet. „Langsomblev et Øjeblik svimmel, men snart gik det over, og da hun kom til sig selv, varLetborte. Hun gik nu ned gennem Havet; men der var en, der tog fat i hendes Skulder og førte hende af Sted.

Først da han var kommen velbeholden i Land med sin dyre Last, Klokken var bleven tre den Gang, mærkede han ret, at det smærtede ham i Siden, og at det Slag, Rorpinden gav ham i Brændingen, havde beskadiget et af hans Ribben det var brækket ... Naa, ja-ja, han #havde# jo gjort sin Pligt og en god Dags Gerning, nu maatte de andre om Resten ... Der blev ligesom en Pavse i Land.

I Døren vendte jeg mig, han laa og saa efter mig eller maaske snarere efter Lyset bag ved mig, ude i Gangen, der havde et varmt, festligt Skær fra det store Juletræ, som netop stod færdigtændt ... Lyse og luftige glider Sommerdagene i Klittelandet. Stranden er bred, Brændingen lav.

Brændingen havde skyllet en hel Del af Skibets Forraad op paa Forstranden, hvorfra Negrene, nu da Ebben var indtraadt, var ifærd med at bringe Kiks-Kasser, Daaser med Konserves, tørret Kød og lignende i Sikkerhed. Fersk Vand i Overflod leverede den lille Flod i Nærheden. Ved til Baal savnede man heller ikke, og gamle Tom, der var en passioneret Ryger, havde Voks-Svovlstikker i Massevis.

Alt var hjælpeløst fortabt, en dump Sløvhed beherskede alle. Ud for Bulbjerg Klint henad mod Torupstrand førtes Baaden pludselig af en Strømvending ind i Brændingen og kæntrede.

Herrerne strakte sig paa Maven, mens de studerede "Gil Blas" og blev bagte af Solen, eller de røg med Næsen lige op i Luften og en glemt Roman paa deres Knæ, eller de iagttog Havet fra Taget af de tomme Badevogne, væbnede med uhyre Kikkerter og værnede af store Panamahatte. Ude i Brændingen holdt Badevognene i en lang Række med deres hvide Tage skinnende i Solen.

Fra Brændingen steg saltmættet Em, der gav Luften et blaaligt Skær og slørede alle fjerne Konturer. Alligevel lykkedes det, naar man en Stund havde stirret energisk og vænnet Blikket til at holde sig tørt mod Blæsten, at faa Kig paa Strandingen dèr langt i Syd. Ganske rigtig, som Kaptajn Nielsen havde sagt: Skibet var Vrag.

Saa kom Turen til Baaden; med et Spil blev den hejst op paa Klippen over Landingsstedet og kørt ind i Baadehuset; blev den staaende nede ved Stranden, kunde Brændingen maaske splintre den. Det var den sidste Baad, der kom hjem. Og Landingsstedets sorte Klipper laa nu forladte og ensomme i Mørket, medens Bølgeskvulpet slikkede op og ned ad dem og legede med Fiskeaffaldet i Strandkanten.

Hvor forfærdeligt! det stormede op af Nordvest, og Brændingen mod Kysten blev saa stærk, at det vilde have været den visse Død at søge Land. Det var fuldstændig mørkt, aldeles uigennemsigtigt. Ingen af de mange udsendte Vagtposter, der fulgte Stranden netop dér, hvor Baaden vilde været ind, observerede den.

Hurtigt strøg det indefter, saa de ligefrem kunde se Landet voxe op som en sort, truende Skygge i det graa Halvmørke forude. Saa naaede de ind under den høje, lodrette Fjældvæg, der i Mørket syntes at lude frem over Baaden. Og de strøg om Pynten, hvor Brændingen allerede buldrede med tunge, haarde Slag mod Klippen og slyngede sit spøgelselyse Skum højt op i Mørket. De var nu i bag Pynten.