United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Fra Brændingen steg saltmættet Em, der gav Luften et blaaligt Skær og slørede alle fjerne Konturer. Alligevel lykkedes det, naar man en Stund havde stirret energisk og vænnet Blikket til at holde sig tørt mod Blæsten, at faa Kig paa Strandingen dèr langt i Syd. Ganske rigtig, som Kaptajn Nielsen havde sagt: Skibet var Vrag.
Da jeg kom ind i Sygeværelset til den fremmede Sømand, kunde jeg ikke straks skelne hans Ansigtstræk, som han laa dèr henne tungt paa Puden og med Dynen trukken helt op over Hagen. Mørkningen slørede, og Sengen stod klemt op i Hjørnet mod Ydervæggen, hvor Skyggerne samlede sig tættest. Jeg gik hen til Sengen og satte mig paa en Stol.
Natten laa guddommelig rolig, Himlen slørede over den rene Stilhed. Denne Dal strakte sig i Vest og Øst fra Fjorden en halv Mil ind i Landet. Ved den østre Ende laa Herregaarden Moholm, som Iver Ottesens Enke havde, hende tilhørte ogsaa baade Dalen og Landsbyerne. Et lille Stykke fra Fjorden havde Thøger Smed sit Hus og sin Smule Vandmølle. Thøger havde boet der i over tredive Aar.
Den Aften med den tykke Taage fra Havet var der ogsaa Taage i Butikken i Skagens Østerby, Tobaksrøgen slørede alt derinde, der havde været fuldt af Folk, gamle og unge, Brændevinsfolk og Totalfolk i Flæng, men ingen af Missionen, og gamle Fisker-Ole, som var den sidste Mand efter det staaende Sold ved Disken, maatte baade gnide og spile Øjnene for at se frem for sig.
Kan i fuld Flor flyttes. Formeres ved Deling. A. A. Perry's Favourite er lys rødlilla, A. A. Schöne von Ronsdorf meget storblomstret lillarosa, A. A. Ultramarin , dyb blaa, Gruppenkönigin, ren lavendelblaa, hører til de bedste Sorter. A. cordifolius Blütenregen , m 1,0. Sartlilla, smaa Blomster i store, slørede stande. Oktober. Smuk, men ikke særlig holdbar til afskæring.
Plettens tunge Alvor slørede deres Sind med mild Sorgmodighed. Her aabnede Ellen sit Hjerte og siddende ved Moderens Gravsten fortalte hun om sin Barndoms Kummer. Hun fortalte om sit ensomme Liv og om Faderens Elendighed. Saa talte ogsaa han. Og Ungarns hele Skønhed med de vide Stepper og de store Floder den fik Liv her ved de Maagers Gravsted.
Eller han blev svimmel af at læse, han kunde ikke straks fatte Meningen, maatte læse om og gentage. Saa svedte han straks. Det var hele Tiden, som om der stod noget imellem ham og Arbejdet, noget ubestemt, som tog hans Evne og slørede hans Opfattelse. Og kæmpe gad han ikke; det var saa afstumpet det hele. Han kunde lige saa gerne opgive det og lægge sig hen. Undertiden laa han og halvsov.
Men pludselig slog Ellen Øinene ned, og læmpeligt tog hun sin Haand ... Og paa en Gang sad de begge forlegne uden at sé paa hinanden, grebne ved Stedets dybe Fred. Saa reiste de sig, og uden at tale gik de ind gennem Skoven, hvor det begyndte at mørkne. Skumringens blaalige Taage slørede Træernes Omrids, og ned fra Kronerne sank Tusmørkets kølende Luft svalt mellem Træerne.