United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !
Konferensraaden førte det røde Lak ind i Lyset, hvor det blussede højt, og han lod det falde ned paa den blaa Konvolut. -Luk Mappen op. Hr. Hansen gjorde det. Konferensraaden lagde Konvoluten øverst oven paa Mappens mange Papirer. Hans Haand blev liggende et Øjeblik, tung, paa den stærke Dynge: -Tag saa bort, sagde han. Hr.
Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader, og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
Hansen kom ind ad den lille Paneldør: -Gør i Orden, sagde han. Hr. Hansen lukkede Pengeskabet og slukkede lyset og satte det bort. -Hent Mappen, sagde Konferensraaden. Hr. Hansen gik og bragte Hvidernes Mappe. -Luk den op. Hr. Hansen gjorde det. -Tak. Konferensraaden tog Hans Excellences Forskrivning og lagde den øverst i den store Bunke: -Det er godt, sagde han og lukkede selv. Da Hr.
-Hun sidder jo ogsaa kun i Gæstekamret og syr. Der gør hun jo ingen Skade. Rose sad videre. Naar der overhovedet var Tale om Tjenestefolkene, sagde Moderen: -Ja, Fritz, naar du overhovedet vilde tage dig af det, skulde du nok selv se. Faderen var meget for træt til at tage sig af det. Undtagen én Gang. Den ældste Dreng kom gennem en Stue og sagde til Hanne Stuepige: Luk Døren.
-Sov vel, sagde hun, og hun kyssede Drengen paa Panden. -God Nat, Moder. Moderen sad ene. De sidste Lys flammede op som Blus og sluktes. Træet var mørkt. Gennem Stuerne derinde hørtes Faderens Skridt. -Er De her, Frue? sagde Tine, der vendte tilbage. -Jeg sidder her. De var tavse et Øjeblik. Saa sagde Moderen: -Tine, tag Karmen for Døren bort. Tine gjorde det. -Og luk op, sagde Moderen.
Men hun fandt Døren til Dagligstuen aflaaset; og da hun kiggede ind gennem Nøglehullet, saa hun ham vandre rundt derinde, nøgen til Bæltestedet, medens han hudflettede sin blottede Ryg med et knudebesat Reb, saa han stønnede ved det. I Rædsel havde hun da hugget sine knyttede Hænder mod Døren og raabt: Far, Far, hvad er det dog! Luk op! Lad mig komme ind! Hører du! Hører du!
Hun var altid stiv som en Pind imod ham og talte altid til ham, som om hun var fornærmet. Arveprins Ernst Georg drillede hende med at overkysse hende. Hun var blodrød og grædefærdig. Bagefter sad hun i en Krog og beundrede. -Luk Munden, raabte Ernst Georg. Maria Carolina havde den Vane at sidde hen med aaben Mund, naar hun beundrede.
Solen var alt kommen et Stykke op paa Himlen og ligesom badede den vinterfrosne Jord i sit Flammehav. »Luk nu Øinene op og see Dem rigtig omkring«, sagde Præsten til mig, »og tak Vorherre, der har givet Dem Øine til at see paa al den Herlighed, og tak mig, der fik Dem til at lukke Øinene op.
Men Børnene, der var glade og ikke tænkte paa Mad, legede i Kløften, og atter skræmte deres Skrig alle Fangstdyr bort fra Flagerne. Da blev den gamle vred for Alvor og raabte ned mod Klippen: „Klippe! luk dig over dem, der leger derinde!“ Og straks nærmede Klippesiderne sig til hinanden, ganske som en Mund, der slutter Læberne efter Raab.
Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn. Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.
Dagens Ord