United States or North Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg sagde det forleden Dag til Ingwersen, men hun er ogsaa den eneste, jeg har betroet mig til, og hun sagde, at det var en af de syv Dødssynder, for hvilke der ingen Sinde findes Tilgivelse! Pyt, hvad bryder jeg mig om det , gensvarede jeg hende, lad mig saa bare blive fordømt! Men der er jo alligevel det , Fætter Isidor, at jeg alligevel er bange.
Fru Uldahl bøjede sig beroligende hen mod hende: Vi bliver her, Ingwersen, sagde hun fortrøstningsfuldt Naturligvis bliver vi her! Rottbøl var med sin Dukkevogn trippet tilbage til Teltet. Hun stod og saa ud over Bugten, der spillede grønligt i Solen. Indtil hun pludselig standsede midt i Morskaben og gav sig bitterlig til at græde.
Rottbøl fik pludselig et lyst Øjeblik og spurgte fuld af Liv: Var Frøken Natalie Isidors Mor? Ja, saagu' i Himlen var hun saa! sagde Ingwersen fortærende. Saa begriber jeg det ikke igen ...! erklærede Rottbøl. Men hvor har Isidor faaet fat paa Rositta? spurgte Lurvadt. Drausenbeimir! sagde Ingwersen kort Og lad vos saa komme i Seng!
Jomfru Ingwersen havde i de sidste otte Dage været temmelig daarlig, haft Feber og Aandenød; derfor havde Fru Line paabudt, at Lampen skulde være tændt om Natten. Smeden standsede og pegede mod Vinduet: Skal vi vesitte de Gamle, Godsejer? Hvad Glæde kan vi ha' af det ? brummede Nils, der endnu gik og tænkte paa Gaasepigens intacte Former.
Saa lød der paa én Gang et hvinende, skærende Skrig, der hug ind mod hendes Trommehinder, saa de sprængtes ... Og alt blev tavst for evig. Rottbøl, Rottbøl, Ingwersen dør!
Charlotte tog Jomfru Ingwersen under Armen og førte hende til Bords. De andre fulgte tavse efter. Kaffen blev skænket, og Bagværket bødes rundt. Sofie! Du glemmer jo Tyrk! sagde Anna. Men Sofie blev siddende ubevægelig. Hendes Øjne var røde af Graad, og Musklerne om hendes Læber dirrede. De Gamle skottede hjælpeløst hen mod hende ...
Kan De kaske brække Halsen uden at dø? Hva' vilde hun ogsaa paa de Udsigter med den Kammertjener? Hun vilde vel elske ham ... De vil jo allesammen elske i vor Familie! ... Men sluk nu Lampen, at vi kan komme til Ro. Ingwersen rejste sig og krøb op i sin Seng. Hun var i stumpet Særk, graa Modest, Natkappe og lange, sorte Uldhoser.
Og nu var alligevel Frøken Frederikke kommet og havde inviteret dem! Glade og travle fik de Kapperne paa, Tørklæderne over Hovederne og Haandlygten tændt: Lurvadt, blæs! kommanderede Ingwersen. Og Lurvadt blæste Lampen ud; hun havde det meste Vejr tilovers. Og med Tøfler uden paa Filtskoene balancerede saa »Asylerne« i Gaasegang over den mørke Gaardsplads. Ingwersen gik i Spidsen med Haandlygten.
Jomfru Ingwersen sagde, at hun lignede sin Farmoder, Etatsraadinden, der jo var »født et Steds dernede i Varmen«.
Nej! sagde Jomfru Ingwersen afgjort det var Frøken Natalie , var 'et, Etatsraadens ældste Datter, der blev gift med ham, Bangkiren i Paris. Naa, nikkede Rottbøl medgørlig ja, De maa jo vide det, Ingwersen, for De er jo sæl Mor til hende. Ingwersen blev sprutrød helt ned paa sin gamle Hals: Hva' er 'et , De si'er, Menneske! Ja, er De ikke Mor til Frøken Natalie? Sludder!
Dagens Ord