United States or Netherlands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hendes Fortrolige, Sørine Folkekokkepige, der kom med Kufferten ude fra Vognen, kunde ikke tilbageholde et ondskabsfuldt Grin: Hæ, ja! han hentede Smeden og lod Døren dirke op. Det Fæ ! sagde Jomfruen Mon han aldrig vil faa sin Forstand! ... Er der ellers sket noget? Næi. Fruen har ikke været hernede og snuse? Næi. Og Tøserne? Næi ...
-Saa holdt de da inde en Gang. sagde han og hilste op til Tine. -Ja, svarte hun. -Og Guds Fred over dem, der er gaaet hen, sagde Smeden langsomt. -Godnat, Jomfru. -Godnat, Knud Smed. Smeden gik videre ned ad Krogyden, med sin Hund. Tine blev siddende. Stille ragede Hegnenes Pil op i den morknende Luft. ... De havde drukket The.
Men Smeden kneb underfundigt et Øje sammen: Og Godsejeren vil heller ikke mere ha' med Fruentimmer at gøre? spurgte han. Nej, nej! sagde Nils forfærdet Aldrig! Men hvor vil Godsejeren saa blive af med 'et, da? Det maa Gud om! Og drikke , vil Godsejeren heller ikke mere? Nej! Jamen hvad er der saa tilbage, spør jeg? Fors a gelsen, Smed! Den store Glæde ved Fors a gelsen!
Smeden til hans Hytte i Landsbyen. Og Godsejeren til hans Taarnværelse. Og medens Nils Uldahl laa her i Uger skamslaaet, værkbruden og ædru, var det, at hans Livs store Vendepunkt indtraf ...
Smeden syntes dog ikke at lægge Mærke dertil; han lagde netop den atter graanende Hakkespids paa Ambolten og bearbeidede den med Hammeren, saa Gnisterne sprang om os, og vi traadte et Par Skridt tilbage. Minna betragtede ham med et Velbehag, som jeg slet ikke syntes om. Synes De ikke, han er smuk? spurgte hun. Som han staar der ved sit Arbeide, kan man dog ikke tænke sig noget mere malerisk.
Jomfru Ingwersen havde i de sidste otte Dage været temmelig daarlig, haft Feber og Aandenød; derfor havde Fru Line paabudt, at Lampen skulde være tændt om Natten. Smeden standsede og pegede mod Vinduet: Skal vi vesitte de Gamle, Godsejer? Hvad Glæde kan vi ha' af det ? brummede Nils, der endnu gik og tænkte paa Gaasepigens intacte Former.
Og Pin'de-Jens havde fortalt, at Smeden var kørt væk med dem om Natten, da Husbond havde tabt begge Dele til ham i »Seksogtres«. Og den lille Frøken følte igen dale ned over sig hele Tyngden af den knugende Misére, hvorunder Familien levede, og som hun for et Øjeblik halvvejs havde formaaet at glemme, medens hun og Søstrene tumlede rundt derude paa Plænen ...
Nu kunde de høre i Smedjen, at "Fruen lod Skolen synge". Smeden gik ud af Smedjen over den hvide Kirkeplads. Han stod under Degnens Vinduer og lyttede. -Men nu vil vi blive her, raabte Moderen og alle løb de ind i Storstuen. -Ja, sagde Tine, saa spiller Drengen Komedie. Drengen var den ældste. Hans Stemme var klinger som en Spilledaase. Men Vers kunde han.
Fordi jeg engang tog en dejlig Tøs fra ham, he! fortsatte Nils Joachim kunde ikke gøre noget rigtig ved hende; og saa kom hun til mig ! For i den Retning, he! saa havde jeg sgu den krabateste Elfenbensstav! Smeden pladskede ud i en brølende Latter. Den Historie havde han ikke hørt før! Men han holdt ligesaa pludselig inde igen med Latteren og spurgte: Skal vi saa ha' det Slag Kort, Godsejer?
Og Frøken Sofie følte som et Stik i sit Hjerte ved Tanken om, at Nils Uldahl for rigtig at ærgre og drille sine Døtre havde ladet sin Drikkebroder Smeden faa baade »Mikkel« og det lille Køretøj, som han havde foræret Pigebørnene i Julegave. En Morgen, de var kommet ned i Stalden, var baade Hesten og Vognen borte.
Dagens Ord