United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Og hendes Barn, lille Jack?" "Ok ja, den sølle Unge, som holdt saa meget af mig ," svarede Harris med et ondskabsfuldt Smil. Døde, pint til døde af denne Bøddel. Dick grebes af en uimodstaaelig Harme, et opblussende Raseri, en Trang til Hævn, som han ikke kunde beherske. Han sprang ind paa Harris, rev Dolken op af hans Bælte og stødte den dybt i hans Bryst.
Hendes Fortrolige, Sørine Folkekokkepige, der kom med Kufferten ude fra Vognen, kunde ikke tilbageholde et ondskabsfuldt Grin: Hæ, ja! han hentede Smeden og lod Døren dirke op. Det Fæ ! sagde Jomfruen Mon han aldrig vil faa sin Forstand! ... Er der ellers sket noget? Næi. Fruen har ikke været hernede og snuse? Næi. Og Tøserne? Næi ...
Et zirligt Dameskjørt, der i bløde, elegante Silkefolder draperer sig for Exempel over to korsede Landsestænger, af hvilke den ene istedetfor Spids bærer en Rembrandthat med bølgende Strudsfjer, den anden en Vifte eller et Par langknappede Handsker eller Sligt, det vilde ikke være fri for at være karakteristisk. En lille Smule ondskabsfuldt maaske, men sanddru paa sin Maneer.
Naa-aa, mente Amalie og skævede ondskabsfuldt hen til Naboersken. I var vel enige nok om den Ting! Hva' ved du om det? spurgte Stine skarpt. Næi, naturligvis! ... Har du kanske haft din Næse imellem? Næi .... Saa holder du din Hals! Put-Amalie bed Svaret i sig.
Det er meget beklageligt, at jeg ikke kunde skaffe dig det bedre! Det var imidlertid næsten lutter Folk af de aandrigste Kredse Maaske. Jeg hørte ikke hjemme i det Selskab, og Harald altsaa heller ikke. Stephensen kneb Læberne sammen og sendte hende et ondskabsfuldt Blik. Du maa selv bedst vide, hvor du hører hjemme.
Optaget af disse Tanker lagde Dick ikke Mærke til, at Negoro kom hen imod ham. Først da Kokken en Stund havde staaet lige foran ham og betragtet ham med et ondskabsfuldt Smil, fik Dick Øje paa ham og foer sammen. "Vil De tale med mig?" "Jeg maa tale enten med Kaptajnen eller med Baadsmanden," svarede Negoro studst. "De ved jo godt, Negoro, at de begge er omkomne," svarede Letmatrosen alvorligt.
Drengene sad i Vestibulen og halvsov paa lange Bænke langs med Væggene. Inspektøren gik søvndrukken omkring og knipsede dem ondskabsfuldt i Hovedet med sin knyttede Haand. Saa afbrød et Hvin den søvndyssende Mumlen af al den hviskende Læsning i Kofod, Balslev og Luthers lille. Hver Gang en Lærer kom op ad Trappen, rejste alle Drengene sig paa Rad.
Da dette gik op for mig, følte jeg Angstens Sved paa Panden, min Stemme kom til at ryste af Sindsbevægelse, og medens jeg begyndte at tænke paa, hvad jeg skulde gøre, tabte jeg Traaden i min Fortælling. Jeg saá, at mine Tilhørere betragtede mig overrasket, og der kom et ondskabsfuldt tilfredst Udtryk i min Medbejlers Ansigt.
Dagens Ord