United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Først havde hun gaaet i Skole hos Frøken Ricard, og saa havde hun gaaet i Skole hos »Søstrene« nede i Genf; og saa var hun kommet hjem, hvor hendes Moder altid havde et Øje paa hver Finger og et Par i Nakken: Det var bare alt det gamle stadig, skønt hun nu var fulde nitten Aar: Ikke at sidde med Fødderne over hinanden under Stolen; og rette Ryggen, og ligge lige ud i Sengen; og »holde sit Fransk godt vedlige«....
... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. -Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. -Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med Haanden: Den første Dag det bli'er jo altid let lidt støjende.
Men vil Du tænke Dig, hun smiler bare af dem og siger »Aa, Herregud, kan det more ham!« Og Søstrene ler med; men jeg er altid lige ved at lave Fontæne , som Du kalder det, af bare Arrigskab, for jeg synes, at det ligefrem er uværdigt for en Kvinde at lade sig behandle saaledes. Véd Du, hvad jeg havde den største Lyst til, Fætter Isidor?
-Og dejligt for Kate med Grønningen hun, som ri'er. Generalinden nikkede: -Hun ri'er superbt, sagde hun. Og lidt efter sagde hun, seende ud paa Vandet: -Ganske Vilhelmines Figur fra Ungdommen. Søstrene talte om andre Ting. Den Søndag blev den sidste varme Dag i Aaret.
Tante Anna lagde i Stilhed Lommetørklædet over sit Ansigt. Naar der var hvilet, blev der læst. Søstrene skiftedes. De gennemgik de skønliterære Værker i de tre store Sprog for at holde sig i Øvelsen. Tante Bothildes Yndlingsforfatter var Dickens. -Kære Du, man erfarer af den Mand dog virkelig meget om Menneskene. Det er godt nok med Goethe.
En frygtelig Hemmelighed hviler paa mit Sind foruden alt det andet sørgelige med Fader, Moder og Søstrene. Men nu kan jeg ikke længere bære den alene.
Men saa længe vi har Fa'r i Live, Fru Lund, gør man jo ingen Forandring hverken Søstrene eller jeg. -Det er jo rimeligt, sagde Fru Lund. -Det er jo det det mener ogsaa baade Søstrene og jeg en gammel Mand er han da og ingen véd, hvorlænge han kan ha'e igen. Kæmneren, der hørte som en Ugle, sagde inde i Stuen: -Saa nu gaar det løs paa Huset igen. Men, og han talte højere: jeg sitter her endnu ...
Ja e, lille Sofie ... Men naar din Mor selv tager det roligt, saa ... Aa r, der er ingen Indignation i Mor! Og heller ikke i Søstrene! De gider ikke! Jeg er den eneste her, der rigtig er noget ved! Jeg ligner Farmor, siger Ingwersen; hun pryglede Farfar; Ingwersen og Tjeneren maatte skille dem. Det var en Kone! Jamen kan saa ikke Du tage og prygle Forvalteren da ...?
-Gud, Mille naar de var ene, brugte Søstrene undertiden Navneforkortelser det er da rimeligt. Jeg sagde igaar til Anna Schleppegrell, at Aline var taget til Vichy for hovne Ben.... De forlod Fru Feddersen, og Generalinden spurgte: -Karl spiser ikke Frokost hjemme? De havde endnu ikke nævnet hans Navn. -Aa nej, Du, sagde Fru von Eichbaum: den lange Vej ... Han spiser paa Kontoret.
Og pludselig kom han til at tænke paa Søstrene, han vilde gaa der iaften. Den sidste Aften vilde han være hos dem, være som i gamle Dage, bede Nina om at synge, kæle for Sofie og være glad ... Saadan vilde han sidde hos dem den sidste Aften, og de skulde ingenting vide Han gik op i Lejligheden. Nina og Sofie var ude, men de kom hjem om en Timestid, sagde Pigen. Om Studenten vilde vente?