United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu kunde de høre i Smedjen, at "Fruen lod Skolen synge". Smeden gik ud af Smedjen over den hvide Kirkeplads. Han stod under Degnens Vinduer og lyttede. -Men nu vil vi blive her, raabte Moderen og alle løb de ind i Storstuen. -Ja, sagde Tine, saa spiller Drengen Komedie. Drengen var den ældste. Hans Stemme var klinger som en Spilledaase. Men Vers kunde han.

De holdt saa tit, saa ved den Gaard og saa ved den, og mens Ellen kom op i Storstuen og fik Kleiner og Kirsebærvin, blev Faderen i Mellemstuen og drak Velkomst. Angst lyttede hun efter naar de klinkede. Kom, Fa'er, sagde hun. Hestene bli'r utaalmodige og vi skal hjem. Ud paa Eftermiddagen gik Ellen ikke mere ind. Faderen var saa rød og saa høirøstet. Hun var bange for hans Øine.

Konen beklagede, at hun ikke kunde modtage os oppe i Storstuen, som det egentlig burde sig, men nu var der altfor koldt deroppe.

Tale gjorde han ikke, mens Moderen og Drengen stille gik gennem Stuerne, hvor alle Dørene stod aabne. I Storstuen stod Kisten. Der var saadant et gult Lys, som der kommer, naar der er Lagner for Vinduerne. Sognefogden tog Klædet væk fra Ligets Ansigt. Der laa Sønnen stille.

»Nu ja, ja«, sagde Manden, »denne Stue er da ogsaa meget pæn«, og han kastede et veltilfreds Blik hen paa de store Egetræskister, der stode opstillede langs Væggen. »Men det forstaaer sig, havde vi vidst, at vi fik saa fint Besøg idag, saa skulde vi nok have havt Storstuen istand til Dem

Tilfangetagelsen var sket tidlig paa Eftermiddagen, men først sent paa Nat kunde Soldaterne naa Hovedkvarteret. De havde endog flere Gange maattet spørge Fangen til Raads for at finde Vej, og nu holdt de foreløbig Hvil i en lille Gæstgivergaard. I Storstuen sad de og spiste det bedste, Huset formaaede, mens Fangen laa paa Gulvet, stadig bunden om Hænderne.

Alle gjorde Holdt for Døren og "stod" indenfor. -Man maa derop, sagde Moderen, det er som man altid var ventet. -Og Degnens véd Nyt men de sladrer ikke. Børnene var komne af Tøjet og løb allerede Tagfat i Storstuen. Intet Gulv var saa godt til Tagfat. For det var saa rummeligt som en Sals, og alle Stolene stod saa tæt til Væggene og spærrede ikke.

-Det er det, sagde Moderen og hun lo og løb ind i Storstuen: -Nej, nej, bliv dér, raabte hun: jeg synger her. Saa er der Sang i hele Boden. Og om i Øst og Vest vi har sværmet og søgt de svundne Tiders Visdom, de fjerne Landes Kløgt, hun lokker og hun drager, vi følge hendes Bud; for hun er saa ung og saa yndig ser hun ud. Der blev helt stille ovre hos Smedens.