United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og hun havde jo ikke været længe om at opdage, at Broderen nu paa det sidste havde fundet sig en Hjertenskær ovre blandt de Jerslev Piger. Og hun nagedes næsten syg af Misundelse. Moder skulde gøre Alvor af det, skrev hun paa Tavlen. Det kan du være evi' vis om, min Pige! nikkede den gamle. Jeg skal nok læse for hinne!

Kejseren og den kejserlige Prins vare tilstede ved Operationerne: Kl. 4 Eftermiddag vendte de tilbage til Metz. Franskmændenes Tab var ubetydeligt. Bagved og rundt om dem raabte de Hurra igen. Den gamle blev længe ved at staa foran Tavlen og førte de knugede foldede Hænder op og ned, for de gik. Han begyndte at snakke igen og vilde ikke støttes, mens de gik frem gennem Horderne, der sang.

Han blev ved at tale, med rystende og ophidset Stemme, om Isted og Dybbøl og Sønnen, mens de ventede i Flokken foran Tavlen. -Læs 'et, sagde han til Herluf. Og Herluf læste Depechen fra Saarbrücken: I Formiddags Kl. 11 tog Franskmændene Offensiven. Efter en alvorlig Fægtning jagede de Preusserne ud af Saarbrücken.

Men hvor bliver den af, denne Dagens Helt? Dens Tal staar endnu ikke paa Tavlen. Om der var tilstødt et Uheld! Om den pludselig var bleven indisponeret og ikke kunde vise sig paa Arenaen! De store Væddeløbere er ømfindtlige som de store Primadonnaer. Ængsteligheden begynder at brede sig. De, der har været bag Kulisserne, beroliger imidlertid. Der kan umulig være hændet Noget.

Maren rejste sig og gik derhen. Jeg synes, det er no'et klejnt, det, du kommer med i Dag, Stasia? sagde hun til Datteren og synede et Kræmmerhus fyldt med malede Kaffebønner. Den gamle passer jo paa Daasen som en Bindehund! skrev Stasia. Og Broderen tog Tavlen og læste det højt. , ! grinte Maren og stak Næsen ned i Kræmmerhuset. Men godt lugter det sgu!

Og Parasol havde hun. Og midt paa den lysegraa, uldne Kjole prangede den højrøde Brystsløjfe. Hun holder dig sgu da ellers net nok i Klæ'er! nikkede den gamle misundelig. Og den døvstumme gjorde en Bevægelse, der skulde sige: Ja, hun kunde jo bare prøve paa andet! Saa greb hun Tavlen og skrev: Du skal ikke komme ind til vos, naar du kommer til Jerslev. Næi, næi, sagde Maren det forstaar sig!

Saadan sku' alle Børn være! Hvor har du ellers den fra? Hi, hi! lo Stasia og kneb det ene Øje sammen. Ha, ha! gryntede Maren Forlis og stak Pengestykket i Lommen efter omhyggelig at have svøbt det ind i Papiret igjen. Der arbejdede sig paa ny en klukkende Latter op gennem den døvstumme. Hi, hi, fniste hun. Og saa skrev hun paa Tavlen.

Stasia forstod hvert Ord, hendes Moder og Broder sagde til hende. Og hun skrev næsten lige saa hurtig med sin Griffel, som et Menneske kan tale. , ! grinte Maren. Naa saaden; saa er Porten fri. La' mig se? sagde Post-Søren og tog Tavlen. Ja, di to Naader enes jo ikke godt, sagde han saa, da han havde læst, hvad der stod. Nu begyndte Kedlen henne paa Ildstedet at spytte ned i Gløderne.

I er jo vant til Afveksling ... Ja, ja, Sofie, tag saa et Stykke Bryst et halvt Pund mere, véd du.... -Men, Herre Gud, sagde Fru Berg fra den anden Side Lampen ... det behøves jo ikke, Minna.... -Et Barn har dog Appetit, sagde Tanten gudhengivent. Sofie gik; Frøken Berg var altid saa anstrængt af Tavlen.

De er fulgte med og stikker nu det lille Hoved med de spændte Ansigtstræk ud af Koupévihduet og sender forventningsfulde, urolige Øjekast op til den store Bygning, hvor deres Hjerte er med hvert eneste Slag, som det rummer, op til de smaa Tal, der staar paa Tavlen mellem Søjlerne, deres Sorgens og Glædens Evangelium, det eneste, de kjender.