United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Lykkelige Folk kan have Venner, sagde Hendes Naade, der stirrede hen for sig. -Og de ulykkelige? -Har deres Lidelser, sagde Hendes Naade og sænkede sit Hoved, mens Jægermesteren saá op paa hende. -Mama, sagde han ganske sagte og stødte sit Glas mod hendes. -Jeg, sagde Excellencen: har, Adam, hørt om Heste, der trækker samme Læs, at de til Tider slikkes. Andet Venskab har jeg aldrig set.
Jeg kunde ikke skjule min Forbauselse, men udbrød: »Er det Alt?« »Er De ikke fornøiet dermed? Læs De først de Bøger grundigt igjennem, saa troer jeg nok, De kan hjælpe Dem for det Første.« »Men men Kirkeretten « stammede jeg. »Kirkeretten? den staaer her: »Provst Møllers Haandbog for Præster« mere Kirkeret behøver jeg ikke.«
Og uden at hun vidste det og ikke over disse Ord, som hun kun utydeligt fornam, begyndte lidt efter lidt Taarerne at rinde ned under de lukkede Laag ... Da Carl holdt op, vendte hun sit Ansigt bort fra Lyset: Hvor det er smukt, sagde hun. Læs mer. Carl slog nogle Blade om og lod Bogen hvile paa Sofakanten. -Kender De Melodien til "Rappelle-toi", spurgte han.
Naar de læste, rokkede de med Hovederne, saa de stødte Panderne mod hinanden; saa rykkede de i Bogen hver til sin Side, og Nina vidste aldrig, hvor det var. "Læs alene, Mo'r," sagde William. Stella læste. Hun talte altid dæmpet, meget mildt; næsten lidt nynnende læste hun.
-Han giver en Kassekredit, sagde Berg, naar De kommer til ham iovermorgen. -Hvor stor? sagde Adolf. -Det sagde han ikke ... Han ménte kun, at saadan kunde man, lettest, foreløbig ordne Sagen. -Hva' sagde Adolf og slog Berg paa Kinderne med et Par hede Hænder er det en Karl hva? Adolf var altid rede til at beundre de andre, mens han selv i Stilhed trak det værste Læs.
En Dag kom der til Bøg et Blad i Korsbaand. Han aabnede det lidt forbavset. Hans eget Billede stirrede ham i Møde fra dets Spalter. Han gav sig til at læse fløj igennem Artiklen. Saa slog han en høj Latter op. "Nej det er dog for morsomt! Læs det, Maagerup! De har sat mig i Avisen, de har sat mig i Avisen. Og saa er det jo Løgn og Sludder til Hobe ...!"
Oehlenschlæger var i saadan højtidelige, sorte Bind, og der var saa mange Mærker paa Bladene. Moderen kunde Tragedierne næsten udenad, og dog læste hun dem altid igen. Naar hun slog Øjnene op fra Bogen, mens Børnene lyttede, var det, som var hendes Øjne blevet dobbelt saa store. -Mo'er, læs mer, sagde den ældste Dreng. -Skal Børnene aldrig i Seng, sagde Faderen, der aabnede sin Dør.
Der var et Flor af Roser foran Marmormonumentet. Faderen viste Ellen Gravstenen og lod hende læse Indskriften for sig. -Læs den igen, sagde han. Og Ellen læste: MARIE AF MAAG FØDT DEN SJETTE AUGUST 1829. indtil hun var ved at græde. Saa gentog Maag det sagte, satte sig paa Græsbænken ved Stenen og glemte Barnet.
Men i hvad Anledning? Hans Lauritsen . Læs nu først Brevet, saa skal du faae nærmere Besked.
»De spurgte mig i Formiddags om mit Bibliothek«, sagde Præsten, idet han satte sig i sin Gyngestol og tog et Par lange Drag af sin Pibe. »Nu sandt at sige, jeg har aldrig været en Ven af den overdreven megen Læsning: læs lidt og læs godt! heller læse een god Bog ti Gange end ti middelmaadige Bøger een Gang det er min Grundsætning i saa Henseende«.
Dagens Ord