United States or Cayman Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Sludder, Broder, sagde Blom, Broder gør s'gu det hele til ét stort »nok sagt« bare for at hæve Byens Anseelse. Alle lo. Broder har ingen Mening, sagde Berg. -Saa? Brodersen havde et fedtet Organ, saa det altid lød, som han vrængede: Ja tro I for mig paa de rénlivede Jomfruer fra Bi-belen, sagde Brodersen. Man talte om »Diamantkvinden« : Hun pynter, sagde Lange.

"Sludder man kan altid spise ... En lille Fugl hva'? Skal vi tage en Fugl? ... De der! Opvartermand! Alvorsmand! Pip over det hele!" Opvarteren nærmede sig med et velvillig-bekymret Ansigt. "Vi vil ha'e Pip, forstaar De Pipfugl ..." "Vi har en udmærket Hjerpe." "Ja lad os bare tage Hjerpe og hvad?

Rigtig godt ... stammede Frøkenen. Sludder! lød det brutalt fra den gamle Tal bare fra Leveren til mig! Bare Karen snart vilde komme! skreg det et Sted inde i Kaninen. Hun kunde godt lide den gamle Frue; men hun holdt ikke af hendes Krydsforhør. Er du maaske ogsaa henrykt ved at bo i Oliekamret? spurgte Baronessen. Nej ... sagde Frøkenen sagte. Naa dog ikke!

Den Dødes strittende Ben viste sig allerede i Aabningen. Jakobsen var bleven hvid som et Lagen og skjalv over hele Kroppen: Jeg tør ikke, Voldby ... Sludder! Ta' nu fat! ... Har Du fat? Ja ... Ja, saa kommer han! Forvalterens svære Krop gled langsomt frem gennem Hullet stiv som en Bjælke. Jeg tør ikke, jeg tør ikke ...! stønnede Eleven. Er Du gal , Dreng! Vil Du holde fast ! Jeg har jo sluppet!

Jeg sendte et Kort op, om hun vilde have den brungen op paa Tribunen saa kunde vi kanske mødes bagefter og slaa en lille Sludder ... Se, jeg havde det jo lige, saa jeg kunde udrede Betalingen, men jeg haabede saa smaat, at hun ikke vilde have noget. Men hun var altfor meget Forretningsmand til at lade noget gaa fra sig a' saa jeg maatte nok saa grangivelig op med en halv Caloric ..."

Naa, her gaar det nok lystigt til? smilede Herredsfuldmægtigen, som i det samme kom oppe fra Huset med Piben. Ja, det er Far, der er saa vigtig! Ja, utrolig ! lagde Rositta til. Sludder Tøse! lo den Gamle Lad mig faa Ild paa Skorstenen, Isidor, at jeg kan ryge dem ud! Og da Piben var tændt, sendte han en mægtig Røgsky ind mellem Damerne; men de lo bare af ham og erklærede, at de var tilrøgede.

Nej! sagde Jomfru Ingwersen afgjort det var Frøken Natalie , var 'et, Etatsraadens ældste Datter, der blev gift med ham, Bangkiren i Paris. Naa, nikkede Rottbøl medgørlig ja, De maa jo vide det, Ingwersen, for De er jo sæl Mor til hende. Ingwersen blev sprutrød helt ned paa sin gamle Hals: Hva' er 'et , De si'er, Menneske! Ja, er De ikke Mor til Frøken Natalie? Sludder!

Sludder! hviskede han med sin Mund tæt ind til hendes Øre, medens han havde trukket hende over imod sig, saa at hendes Ryg hvilede mod hans Bryst, og hendes Hovede næsten laa paa hans Skulder. Sludder! Sludder! gentog han. Skab dig ikke! ... Saa jeg er dig ikke fin nok, hva'? Ikke dannet nok? Ho, ho! Du vilde gemme dig til din Greve? Men jeg skal lære dig noget andet!

I har ikke no'et her at gøre! ... Tag Karen med Dem, Frøken Jansen, og gaa op! Mama har sæl sagt .... forsøgte Baby. Sludder Tøs! afbrød Helmuth hende, og Blodet begyndte at stige ham til Hovedet Jeg vil ingen Vrøvl høre! ... Er Kammerjomfruen hernede? spurgte han saa. Jo ... lød en spag Stemme. Ta' Pigebørnene med Dem op og faa dem i Seng! Jo ....

Han var pludselig igen kommen til at tænke paa Elfenbensstaven, Familieklenodiet. Om han saa skulde vende op og ned paa hele Huset, vilde han have den med sig: Hvor er den Stok, min Onkel plejede at gaa med? spurgte han brydsk. Madam Henriksens Øjne fik et sky Udtryk: Det véd ingen, sagde hun I de Maaneder, Godsejeren laa syg, har ingen set den. Sludder! Jeg ta'r ikke herfra, før jeg har den!