United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu var det forbi, og han undgik i sin Læsning alt, hvad han før havde søgt. Og til at sysselsætte sig med nye Tanker var han altfor træt, til at anstrenge sig for igennem Forstavelsen af nye Ideer at vinde nyt Indhold for sit Liv, til at tilegne sig noget hidtil fremmed, dertil var han for slap.

Den Fremmede saá paa ham, og det gav et Sæt i William. Det var altsaa derfor, de bestandig saá saa medlidende paa ham, undgik ham, talte underlig kælende, naar de endelig talte derfor behandlede Kelnerne ham saa sky, ligesom ængsteligt: de troede, han var den gale.

Men efterhaanden vænnede man sig til det, som man i Aarenes Løb havde lært at vænne sig til Husherrens mange andre Besynderligheder. Og om det saa var Tyrk, lod han sig ikke længere forstyrre ... Men Nils undgik omhyggelig ethvert Samkvem med sin Familie. Sine Maaltider fik han serveret paa en Bakke, der blev sat ud i Entréen paa et Bord foran hans Dør.

Smuk var Dingo, høj og kraftig bygget, og saa stærk og smidig, at den uden Frygt for at blive den lille kunde angribe baade Pantere og Jaguarer. Det var derfor naturligt nok, at Negoro ikke var særlig glad ved den uvenlige Modtagelse Dingo gav ham. Overfor alle andre var Hunden dog fredsommelig nok. Den syntes ikke at holde af Negrene, den undgik dem, men den gjorde dem ikke noget.

Ligesaa lidt som et eneste af Minnas Smil eller nogen af hendes Bevægelser undgik mig, ligesaa lidt tabte jeg et eneste Ord af denne Beretning. Jeg følte en Vidde og Elasticitet i Sindet, som om det paa een Gang kunde rumme alle mulige Indtryk, der blot vare tiltalende og rene.

Men de beherskede sig, idet de saa sky til hinanden uden at tale. Men den næste Aften var de igen i Circus. Og den næste igen, saalænge Selskabet gav Forestillinger i Byen. Dog sad de ikke oftere som første Aften ved Siden af hinanden. Og de kørte ikke længere frem og hjem sammen. De undgik hinanden og skulede ondt til hinanden.

Han kunde have skreget om Hjælp saa ensom, saa forladt syntes han sig i denne aflaasede Lejlighed. Og ringe kunde han ikke, Hvorledes skulde han vel forklare, at han var blevet laaset inde? Hvorfor var Faderen gaaet? Nej, han maatte vente. Saa kom Høg hjem langt ud paa Natten. William var meget sky, talte sjældent og undgik at stifte Bekendtskaber. Han blev mager og havde ingen Appetit.

Men saa forelskede han sig i en sortøjet og halvnøgen Neapolitanerinde og glemte atter Kristus for Venus. Med Nød og næppe undgik han en stille Nat at blive dolket af Pigebarnets Fader, flygtede til Capri og vendte saa efter de tre Maaneders Forløb, som Bestemmelsen var, tilbage til København. Straks efter sin Hjemkomst fik han Ansættelse som Kapellan hos en gammel Provst ude paa Sjælland.

-Er der ikke Bagværk, sagde han han talte i en Tone, som vilde han kæle for hende, og han undgik at bruge Du, uden at vide det : For Frøken Brandt har s'gu altid Kager i Lommen. Ida rejste sig og tog Pakkerne frem under Kaaben. -Jo, gu' er der Kager, sagde Karl, og mens Ida skar for, lagde han, stadig for at være god imod hende, sin Haand ned over hendes Haandled, men Ida tog Haanden bort.

Skal vi tage en Bajer?" Der var imidlertid Ingen, der vilde have Øl. "Ja, saa kan vi vel starte videre. Vi skulde jo lidt ind i zoologisk Have." De rejste sig og gik. Bøg gjorde Mine til atter at ville gaa ved Siden af Anna, men hun undgik hans Følgeskab og gik om paa den anden Side af Fru Herding. Saa fik Kihler fat i Bøg og gav sig til at udvikle sine Leveregler videre for ham.