United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
En stor Mand i næsten sirlige, tærnede Benklæder og temmelig ren Skjorte stod med Ryggen mod os bøiet frem mod Stenfladen, hvor han syntes at undersøge Noget; han dreiede et Øieblik sit rødskjæggede Hoved med et gemytligt Nik, medens en ganske lille Fyr med et gnomeagtigt Ydre og dækket af nogle smudsige Pjalter skulede sky til os, idet han fjernede noget Værktøi.
Stasia skrev paa sin lille Tavle, og Baronessen svarede mundtlig. Naar de da ikke lige netop var Uvenner. Thi saa kunde der gaa Dage, hvor de kun skulede hadefuldt til hinanden uden at mæle et Ord. Den døvstumme havde engang paa en saadan Uvejrsdag kastet et glohedt Strygejærn efter sin Frues Hoved.
Ja kom kun I! svarede den gamle tilbage og begyndte at bakse med Brændeknippet for at faa det paa Ryggen. Kom kun I! mumlede hun og skulede ondt efter Pigebørnene, fordi de forlod hende saa brat og uhøfligt. Jeg ska' sgu spaa Jer Særken fra Røven, ska' jeg! Huit-huit! skreg Uglen igen. Huit-huit! gurle-gurle-gurle!
Men han laa og skulede over Bogen gennem de udspilede Fingre han støttede Hovedet til begge Armene hen til Høg, der gik og gned sig opad Plænekanten. Saa slog William en stor Bue ind over Græsset, han var meget optaget af paa kunstfærdig Maade at nedtræde nogle Tusindfryd med sine Hæle. Gerson fik Medlidenhed og pustede: "Den er lummer," sagde han.
Mikkel skulede op og saa en svær Tyrehals, et tætklippet hvidligt Nakkehaar . . . og der borede Jens Andersen ham nu igen i Synet med de matte Øjne, Blikket var høfligt og ligegyldigt, men der var en Magt deri, som ligefrem rasede Mikkel søgte Redning ved at gaa under og se paa Mandens store bare Ansigt. Huden var farveløs og tæt uden en eneste Rynke.
Men de beherskede sig, idet de saa sky til hinanden uden at tale. Men den næste Aften var de igen i Circus. Og den næste igen, saalænge Selskabet gav Forestillinger i Byen. Dog sad de ikke oftere som første Aften ved Siden af hinanden. Og de kørte ikke længere frem og hjem sammen. De undgik hinanden og skulede ondt til hinanden.
Da endelig den sidste Dag var gaaet, var jeg i saa nervøs Ophidselse, at jeg næsten ikke kunde beherske mig. Hvert Øjeblik faldt den Tanke mig ind, at Vagten havde opdaget, hvad vi havde for. Hvad min Kammerat angaar, da sad han paa sin Seng og bed Negle og skulede efter mig paa sin sædvanlige sløve Maner.
Den skulde hen og synes af Dommerne. Dens smaa, ondskabsfulde Øjne skulede til Siderne, og omkring dens Læber sad grønlig Fraade. Saa satte den pludselig i med et Brøl, som fik Kaninen til at udstøde et Skrig og hoppe en halv Alen i Vejret. Greven lagde omsorgsfuldt sin Arm om den unge Piges Liv. Her er hæsligt at være! sagde han. Ja, hviskede Frøkenen skal vi ikke gaa igen?
-Skal vi ikke lege, sagde Maria Carolina igen, men sagtere. Der kom ingen Svar, bare nogen Smaagrynt. -Vi ska' lege "Munken", sagde Maria Carolina og gik lidt frem igen. -Kom. Hun tog en lille Pige i Haanden: Du skal holde mig, sagde hun. Den lille strittede imod og begyndte at græde. Hun borede sig ind i Klumpen af de andre, som stod og skulede og snøftede det trak op til en Stor-Skylle.
Gamle Seemann skulede arrigt: Mor skal altid tænke ! Ja, tænk, Rositta og Isidor, Far tænker aldrig! Næ, hva' skal de Narrestreger til! Jamen, naar man nu ikke kan lade være ! Visvas, vel kan man saa! ... Hvem køber dit Hø , Isidor? Herredsfuldmægtigen smilede: Havemanden faar det for at slaa det. Du er flot, maa jeg sige! Den Stak der er da nok sine fem Kroner værd.
Dagens Ord