United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man kunde føle dens stirrende, graa Øjne og dens kolde Aande, der stivnede Jorden og gennemisnede Folk og Fæ. Saa slog Vejret pludselig om. Det begyndte at blæse fra Syd. I tre Dage blæste det mere og mere op. Havet rejste sig i Fraade og larmede og buldrede mod Klipperne. Husene rystede, som skulde de styrte sammen. Stormen sled i Fjældene, som vilde den rive dem op med Rode.
Vil du slippe! hvæsede han. Og Hans Peter slap det Tag, han havde faaet i den Sortes Strube. Hvorpaa han vred sig om paa Ryggen og hylede af Smerte. Jakob kom op paa Knæ, han var nu aldeles rasende, Øjnene traadte ham ud af Hovedet, og han havde Fraade om Munden. Paa ny hævede han Kniven, denne Gang for at støde den i den ulykkeliges Bryst.
Han blev bleg, og sove kunde han heller ikke. Den tredie Morgen sadlede han sin Hest og red ud ad Veien til Veile. Han maatte tale med Marie. Ialfald derind ind, hvor hun var. Og som om hans Længsel ikke kunde vente nu, da Beslutningen var tagen, jog han den jydske Hest frem, saa den badedes i Sved og Fraade. Han #maatte# sé hende, bare at have set hende og saa ride hjem.
Badegæsterne, som i den hede Sommertid forlod Hovedstaden for at dase ved Havet, sidder paa Klitten og fryder sig over det stille skvulpende Hav, i hvilket de har svømmet med store Tanker om eget Mod; de synes næsten, det er mærkeligt, at Skibe kan knuses her og Folk miste Livet ... Bare Vinden ogsaa vilde friske op og blive til Storm saa kom der maaske en Stranding; det skulde dog være morsomt at se, om Havet kunde fraade og sønderslaa saa æventyrligt, som Rygtet gik.
Zacharias var kommen derigennem og havde set Folk flygte nede i Gaden som ved Magi; Døre og Porte trak dem til sig, de blæste væk. Hvorfor? Fordi der travede en enkelt gal Hund med Fraade for Munden midt ad Gaden. Axel smaaslumrede. Zacharias fortalte en Legende. Det var om en Munk, der rejste ad en Genvej til Jerusalem.
Den skulde hen og synes af Dommerne. Dens smaa, ondskabsfulde Øjne skulede til Siderne, og omkring dens Læber sad grønlig Fraade. Saa satte den pludselig i med et Brøl, som fik Kaninen til at udstøde et Skrig og hoppe en halv Alen i Vejret. Greven lagde omsorgsfuldt sin Arm om den unge Piges Liv. Her er hæsligt at være! sagde han. Ja, hviskede Frøkenen skal vi ikke gaa igen?
Vagten hørte, at Jakob var i yderste Dødsfare, men før han havde faaet et Par Kammerater til at følge med turde han ikke gaa ind i Gaarden. De fandt Jakob paa Stenbroen midt i Gaarden, hvor han laa skrigende og med Fraade for Munden. Han havde Krampeslag og blev bragt i Seng. Efter nogle Dages Feber og Raseanfald kom Jakob sig og begyndte at spille saa smaat igen.
Det var svalt og aabent Vejr. Maagerne skruede sig tavse op i Modvinden. Den bitre Fraade fløj fra Søerne og højt op paa Land, hvor den satte sig paa Sandet og dirrede i Vinden som frysende Fugle. Himlen var lav og laa hele Tiden paa Rejse fra Nordvest. Ved Aftenstid kom Jakob og Ide til et Fiskerhus, det eneste der var at se paa den øde Strand.
Det var saa koldt, at Sneen knirkede højt under Fødderne, Kulden ætsede ved Fingrene som en dryppende Syre. Men gennem Engen krøb Aaen aaben og sort, ulægeligt levende midt gennem den ihjelfrosne Eng. Rakkeren vred Anders Graas Hest om paa Ryggen og begyndte at aabne den. Blodet laa i en stor brun Pøl, der smeltede sig ned i Sneen, den blegrøde Fraade frøs snart til Is.
Dagens Ord