United States or Timor-Leste ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men han kunde ikke finde Ynglingen, og Alle, hvem han spurgte om ham, sagde, at de kjendte ham ikke og havde aldrig seet ham. Thjodolf meente da, at de havde skjult ham for ham, og han besluttede derfor at blive der, indtil han engang fik hin Yngling at see.

Jeg overbeviste mig om, at jeg ikke blev iagttaget og læste paa Tydsk følgende Sted, skrevet med en fin, temmelig skraa gothisk Skrift: »Thi for et ungt Par, der af Naturen er nogenlunde harmonisk dannet, kan intet bidrage til en skjønnere Forening, end naar Pigen er lærvillig og Ynglingen belærende. Der opstaar derved et ligesaa grundigt som behageligt Forhold.

Ynglingen stirrede paa mig og sagde ikke meget mere. For Præsten var det nok, naar jeg af og til sagde "Ja", og paa den Maade kom vi igennem Middagen. Malcolm sad lige overfor mig, og han gloede næsten hele Tiden. Selv han vilde have været bedre end Botanikeren; men jeg tænker, at Lady Katherine mente, at de to kunde være en Slags Halvsorg for mig. Det var umuligt at være munter sammen med dem.

Thjodolf vilde ikke vende tilbage til Danmark, thi han huskede, hvad Ynglingen havde sagt til ham, og han vilde ikke, at disse Ord skulde gaae i Opfyldelse, han havde en hemmelig Frygt for, at der laa noget Kogleri skjult under dem. Saa vedblev han at hærje paa Middelhavets Kyster, hans Skib var fuldt af Guld og Kostbarheder, og hans Navn var frygtet overalt.

Ynglingen fortalte ham det da Altsammen, fortalte om, hvorledes han af egen fri Villie var gaaet Døden i Møde og endnu paa Korset havde bedet for sine Fjender. »Det var smukt gjort af ham«, sagde Thjodolf, »det var mere end jeg kunde have gjort; men troe paa ham vil jeg alligevel ikke.« »Din Time er ikke kommen endnu«, svarede Ynglingen, »men giv vel Agt paa, hvad jeg siger.

Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Livet var vel det eneste, Jeg holdt af; Derfor søgte jeg Livskraft I en Hund, jeg skabte til Kvinde Og tog til Kone. Derfor magter du ikke Død Over mig, Der tog Hund til Kone ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Lær Visdom af Ynglingen, Du forældede gamle!

Men Thjodolf formaaede ikke at sige Ja, han bød sine Mænd at føre Ynglingen ned i Skibsrummet og forvare ham vel der.

Næste Morgen, da han atter gik nede ved Strandbredden, saae han en stor hvid Søfugl komme flyvende, og atter maatte han tænke paa, hvad Ynglingen havde sagt til ham. »Du skal i al Fald ikke blive min Veiviser«, sagde han og skjød en Pil efter Fuglen, men traf den ikke. Thjodolf meente dog, at den Pil var for god til at skydes bort og gik derfor hen for at tage den op.

Da faldt det Thjodolf paa Sinde, at nu havde han dog fulgt Fuglen, som Ynglingen havde sagt, at han skulde, og han vilde derfor strax vende om. Men idet han saae op ad Bygningen, inden han vendte den Ryggen, saae han hin Yngling i et Vindue deroppe, og han vinkede ad Thjodolf. »Denne Gang skal Du ikke undgaae mig«, sagde Thjodolf, og han drog sit Sværd og gik ind i Gaarden.

Siden gik Thjodolf selv ned til ham. »Troer Du paa Christusspurgte han Ynglingen. »Ja«, svarede denne. »Hvis Du vil fornægte Christus og troe paa Odin og Thor, da vil jeg skænke Dig Livet og atter føre Dig tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods og Guld, som Du vil«, sagde Thjodolf. »Christus har aldrig fornægtet mig, hvorfor skulde jeg da fornægte hamsagde Ynglingen.