United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !
Havde jeg været i Thjodolfs Sted, da var jeg ikke bleven siddende i det Kloster, men jeg var atter dragen ud ligesom tidligere over Land og Hav, for at forkynde Christus overalt.«
Men Thjodolfs Had til den hvide Christ var atter bleven vakt ved den Gamles Ord, og det faldt ham ind, at det var den bedste Maade at gjøre sig værdig til Valhalla paa, om han vilde drage ud i Kamp mod den hvide Christ og dræbe saamange Christne, som han kunde. Han vendte da tilbage til sin Borg og sine Mænd, der modtoge ham med høie Jubelraab.
»Men jeg kan dog ogsaa nok tænke mig«, svarede Emmy, »at En, hvis hele Liv havde været en Række af Misgjerninger, som Thjodolfs jo havde været, at han kunde synes sig selv at være altfor stor en Synder til, at han turde tiltage sig en Evangelist' Gjerning.«
Det var mig næsten, som hørte jeg de susende Vingeslag, der bare Thjodolfs Aand ind i den klare blaae Himmel. Andrea Margrethe var den, der først brød Tausheden. »Det var en smuk Historie, Du der fortalte os, Emmy«, sagde hun, »men jeg holder ikke af, at alle den Slags Fortællinger ende med, at Helten gaaer i Kloster.
Thjodolfs Moder Ingeborg derimod var mild, blid og elskelig, og hun græd ofte sine modige Taarer, naar Thjodolf mishandlede Trællene. Paa den Tid begyndte Læren om den hvide Christ at udbrede sig i Norden, men Knud hadede denne Lære, thi den tyktes ham at være en Tro for Qvinder og ikke for Mænd.
Men i det Samme var Alt forsvundet: Thjodolf saae kun den lille hvide Sky langt borte. Pilen faldt pladskende i Vandet et Stykke borte fra Skibet. »Hvorfor skjød Du den Pil bort?« spurgte en af Thjodolfs Mænd ham, som stod ved hans Side. Thjodolf svarede Intet, men slog Buen saa haardt mod Skibsrælingen, at den sprang.
Langs Kysten voxede høie Træer, der ingen Grene havde, men kun Blade oppe i Toppen; underlige store Heste kunde man ogsaa see, men de vare langt større end Menneskene, der red paa dem, og de havde Pukler paa Ryggen. Thjodolfs Mænd gik i Land efter Sædvane og gjorde rigt Bytte, som de bragte tilbage til Skibet.
Men ikke destomindre havde jeg vist i Thjodolfs Sted handlet ligesom han og var bleven i Klostret, thi det er ikke Enhvers Sag at blive en Paulus, og det gjælder dog først og fremmest at frelse sin egen Sjæl, inden man tænker paa at frelse de Andres.« »Men Klokken, Klokken!« udbrød Andrea Margrethe, »den mangler kun to Minutter.« »Ja hvad saa?« spurgte jeg.
Astrid bøiede sig over mod ham og bad ham ikke at opirre Thjodolf, men heller at synge et Qvad ogsaa til hans Ære. »Havde Ord kunnet dræbe mig, var jeg for længe siden død«, sagde Sangeren, »og ei frygter jeg for Thjodolfs Mund.« »Saa frygt hans Haand«, raabte Thjodolf, idet han sprang op fra sit Sæde og slyngede sit Spyd mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen paa ham. »Derfor lever ligefuldt den Mand, som er større end Du«, sagde Sigvald, thi ogsaa hos ham havde Vinen faaet Overhaand over Viddet. »Men nu troer jeg ikke, han lever længer«, sagde Thjodolf, idet han hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede død til Jorden. »En Daare er den Mand, som dræber sin bedste Ven«, sagde Astrid. »Men større Daare den, som taaler Haansord af en Kvinde«, sagde Thjodolf, og dermed rendte han sit Sværd gjennem Astrid.
Dagens Ord