United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da Astrid mærkede dette, bad hun Sangeren, som var tilstede for at forherlige deres Bedrifter ved sine Sange, om at synge et Qvad. Denne gjorde, som hun bød, og qvad et Drapa til Ære for Sigvald, hvori han priste ham som den gjæveste og tappreste af alle Mænd.

Da han havde endt, lønnede Sigvald ham med en herlig Guldring, men Thjodolf sagde: »Det tykkes mig underligt at synge om Glænten, naar Ørnen er tilstede.« »Jeg synger nu, som jeg har Lyst til«, svarede Sangeren.

Astrid bøiede sig over mod ham og bad ham ikke at opirre Thjodolf, men heller at synge et Qvad ogsaa til hans Ære. »Havde Ord kunnet dræbe mig, var jeg for længe siden død«, sagde Sangeren, »og ei frygter jeg for Thjodolfs Mund.« »Saa frygt hans Haand«, raabte Thjodolf, idet han sprang op fra sit Sæde og slyngede sit Spyd mod Sangerens Bryst, saa at Odden foer ud af Ryggen paa ham. »Derfor lever ligefuldt den Mand, som er større end Du«, sagde Sigvald, thi ogsaa hos ham havde Vinen faaet Overhaand over Viddet. »Men nu troer jeg ikke, han lever længer«, sagde Thjodolf, idet han hug til Sigvald, saa ogsaa denne styrtede død til Jorden. »En Daare er den Mand, som dræber sin bedste Ven«, sagde Astrid. »Men større Daare den, som taaler Haansord af en Kvinde«, sagde Thjodolf, og dermed rendte han sit Sværd gjennem Astrid.