United States or Kosovo ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thjodolf taug en liden Stund stille, derpaa sagde han: »Fortæl mig noget om din Christus«, thi han havde endnu aldrig hørt Christi Historie.
En Gang gjorde jeg selv et Forsøg paa at udfylde denne Mangel. Jeg holdt et Foredrag over Fremstillingen af Christus i ældre christelig Kunst.
Den skal føre Dig hen til et stort Hus, foran hvilket der staaer to Træer, inde i hint Hus boer en gammel Mand med et langt hvidt Skjæg; han skal forkynde Dig om Christus, og da skal Du komme til at troe paa ham, thi Guds Visdom er større end din Daarskab.« Thjodolf var bleven mere blød i Hu end sædvanlig ved Ynglingens Fortælling; men da han atter kom op paa Dækket, saae han, hvorledes Solen gik ildrød ned bag de kulsorte Skyer: det var Odins Øie, der mørkt og truende saae paa ham. »Det er dog idel Kjærlingesnak Altsammen«, meente da Thjodolf, »og jeg er en Daare, at jeg laaner Øre dertil.« Han befalede sine Mænd at gaae ned og hente Ynglingen op for at offre ham til Odins Øie, men hans Mænd kom tilbage og sagde ham, at Ynglingen var forsvunden.
Men Thjodolf havde ikke Lyst til at bestige et Skib og drage afsted; en Dag sagde han til den gamle Munk: »nu troer jeg paa den Herre Christus, lad mig nu blive døbt.« Saa blev Thjodolf døbt, og nu blev han for bestandig i Klostret.
Thi Historien var ganske anderledes, end han havde tænkt sig den. Navnlig det, som han tidligere havde spottet meest over, at Christus var opstaaet fra de Døde, syntes ham nu at være ganske i sin Orden; thi var Christus virkelig Guds Søn, saa maatte han ogsaa kunde seire over Alt, selv over Døden.
Havde jeg været i Thjodolfs Sted, da var jeg ikke bleven siddende i det Kloster, men jeg var atter dragen ud ligesom tidligere over Land og Hav, for at forkynde Christus overalt.«
Da syntes det ham pludselig, som om hin lille Sky kom nærmere og nærmere, indtil den tilsidst standsede ved hans Side og en Mand traadte ud deraf, der saae ud som en Engel, thi hans Øine tindrede som to Stjerner, og rundt om det kastaniebrune Haar, der faldt glat ned til begge Sider, straalede en Lysglorie. »Tro paa mig, saa vil jeg give Dig det evige Liv«, sagde han til Thjodolf. »Hvem er Du?« spurgte Thjodolf. »Jeg er den, for hvem Helte skulle bøie Knæ, og som Konger skulle tilbede«, lød Svaret. »Saa er Du Christus«, raabte Thjodolf, idet han hurtig sprang op og skjød en Pil af imod ham.
Men Tiden faldt Thjodolf saare lang, thi han var ikke vant til saaledes at ligge paa den lade Side. Saa bad han en Dag en af Munkene om at fortælle ham Noget om Christus, thi det var dog altid en Art Tidsfordriv. Munken fortalte ham, og Thjodolf blev heel tankefuld derover. Han havde alt hørt det een Gang før, men denne Gang greb det ham fast endnu mere.
Siden gik Thjodolf selv ned til ham. »Troer Du paa Christus?« spurgte han Ynglingen. »Ja«, svarede denne. »Hvis Du vil fornægte Christus og troe paa Odin og Thor, da vil jeg skænke Dig Livet og atter føre Dig tilbage til din Hjemstavn, og give Dig saameget Gods og Guld, som Du vil«, sagde Thjodolf. »Christus har aldrig fornægtet mig, hvorfor skulde jeg da fornægte ham?« sagde Ynglingen.
Men det er ikke Dig, der har dræbt dem, men den Herre Christus, paa det at Du maa erkjende dine Synder og omvende Dig til ham og troe paa ham.« »Er Christus slig en Troldkarl, at han har forledt mig til at dræbe min Hustru og min bedste Ven, da hører han til de onde Jætter, og jeg vil Intet have at skaffe med ham«, sagde Thjodolf og vendte den Gamle Ryggen.
Dagens Ord