United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Men hvor saá Du dejlig ud, sagde hun til Moderen og, idet hendes Øjne atter strejfede Blomsterne i Opsatsen, sagde hun: -Ja, de falder. Faderens Ansigt var blevet ubevægeligt, som, lidt efter lidt, hele dets Udtryk forsvandt.

En gul Dame bøjede sig helt til Siden og lo, mens han trykkede sig tæt forbi; han traadte paa et Slæb og mærkede Køling fra et Par Vifter. Hans Læber næsten strejfede en Nakke, som lænedes pludseligt tilbage. Saa slap han ud og gik hen over Gulvet til en Klynge af Herrer.

De gik nogle Skridt frem, "Lad os sætte os," sagde han. "Ja, jeg er blevet træt." Margrete lod sig falde ned paa den røde Sofa og trykkede det kolde Vifteskaft mod sin Pande. "Aa, Høg," sagde hun dovent, "drag mit Slæb lidt sammen." Hans Haand strejfede hendes Fod, han løftede Kjolen sammen og satte sig. "Jeg er blevet helt ør," sagde hun. Hun sad, lænet tilbage og smilede inde i Nichens Mørke.

Han talte sløret og med en egen Mildhed, som havde han været længe alene, han blev staaende og bøjede sig en Smule forlegen; det svage Nattelys strejfede Knappen paa hans Dolk. Ja, det er snart for godt Vejr at sove i, sagde Mikkel. De kunde . . . naar De alligevel gaar ude skal vi følges ad en Tur? Det havde Mikkel ikke noget imod, og de gik ad Østergade ind gennem Byen.

Hun havde haft Hænderne liggende i sit Skød, nu faldt den ene Haand ned og strejfede William ... Baronen læste et fransk Digt højt, han havde fundet i en Kransekage: "Kærligheden kommer og besejrer os alle dens Besnærelser er berusende søde." William saá uafbrudt paa Margrete, som smilede. "Kender De noget til de Besnærelser, Gerson," spurgte hun.

Hvad skulde han saa videre tage sig til; Hjærtet sad i hans Hals, rolig kunde han ikke være for Hjemve og Længsel. Det var allerede bleven sent, men hans Blod vilde ikke lægge sig. Han gik ud og strejfede i Gaderne, han kom gennem Pilestræde forbi Haven, hvor han havde set et Glimt af en ung, sorthaaret Pige.

Naar Klokken lød i Porten, kunde de begge se op, deres Blik strejfede hinanden, blege og forkuede, som de sad. "Saa spiser vi," sagde Nina. "Jeg er ikke sulten." "Men det nytter ikke," hun standsede lidt, slukkede Lysene paa Klaveret, "han kommer ikke." Nina gik ind og tog den tredie Kuvert bort. "Kom saa," sagde hun. De satte sig til Bords.

Men til andre Tider kunde hun blive betaget af en ubændig Lunefuldhed, der svælgede i alle de mest modsatte Stemninger. Da sneg hun sig bort fra Gaarden, og hun strejfede milevidt om gjennem Skoven og over Markerne; eller hun betoges af krampagtig Graad, eller hun dansede i den øde Riddersal og sang dertil. Men efter saadanne Dage blev hun altid dobbelt tung af Sind.

Den hvislende Lyd af Pileskud naaede hans Øre og en Pil strejfede hans højre Arm. Ikke hundrede Skridt borte fik han Øje paa en Lejr, og kun tyve Alen fra Termithulen, paa den oversvømmede Slette, saa han flere lange Baade fuldt bemandede med Indfødte. Det var den forreste af disse Baade der havde modtaget Dick med en Regn af Pile, saa saare han viste sig ovenpaa Keglen.

Eller ogsaa er Tyven kommen ind gennem Vinduet!« »Ja det har ganske vist staaet aaben ...!« Detektiven gik til Vinduet og kiggede ned. Men Rosenbedet nedenfor var i den skønneste Orden uden et Fodspor at opdage. Detektiven gik tilbage til Skrivebordet. Nu strejfede noget pludselig hans Blik. »Hvad er detSkrivebordet var som de andre Møbler af mørkt Egetræ.