United States or French Polynesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men hans Øjne vogtede kolde og haarde paa Døren, Fru Line var gaaet ud af. Og da det varede ham for længe, inden hun igen viste sig, raabte han højlydt ned over Bordet: Aa, Anna, vil Du ikke gaa op og se efter, hvor din Mor bliver af; man kan ikke saadan forlade sine Gæster! Far ... lød det bønligt fra Charlotte og Frederikke.

-Ja den er over ét ... Bai begyndte at klæde sig af: Pokker til Følgen hjem, sagde han. Bai fulgte i den sidste Tid altid "hjem". Han gik til Kroen: Naa, saa maa man vel hjem at vogte Hus og Ild, sagde han og tog Farvel med Gæsterne. Han "vogtede" det i Kroen hos en Pige, som om Sommeren havde haft korte Pufærmer over et Par bløde Arme. Klokken blev et, og den blev to mens han "vogtede" det.

Da Menelaos blev gammel, førte Guderne ham til Elysion, ikke fordi han personlig havde gjort sig fortjent dertil; men fordi han var gift med Zeus's Datter Helena. Et tredje Navn for dette lykkelige Land i Vest var Hesperidernes Have. Hesperiderne var Døtre af Natten og vogtede i deres Paradishave et Træ, der bar gyldne Æbler og vogtedes af en Slange.

Han fortalte om Banken i Baden, han havde sprængt. -Den Gang, der endnu var Bank i Baden. Han fortalte om Spillehulerne i Mexiko der kunde man da vinde, naar man forstod det. Men Hr. Emmanuelo de las Foresas turde sige, at han forstod det. Det var da endelig Formuer det, Guld det. Guld at tale om det. Charlot hørte og vogtede paa Kortene og samlede Mønterne sammen paa Sædet.

-Den gamle Kasserer havde i sin Angst betroet det til mig. -Ved du, det er grueligt at leve i saadant et Hus, som staar for Fald-det er som Ruinen lurede i alle Kroge. Og saa Spektaklet og Festerne, og vi indviede, som vogtede paa hinanden for at se, om vi spillede vore Roller godt

Da jeg var hos dem, bevarede jeg dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem blev fortabt, uden Fortabelsens Søn, for at Skriften skulde opfyldes. Men nu kommer jeg til dig, og dette taler jeg i Verden, for at de have min Glæde fuldkommet i sig. Jeg har givet dem dit Ord; og Verden har hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.

En Dag da Axel saa i Vejret og fik et varmt Vift i Ansigtet og et blændende Stik ind under Øjenlaagene, foregreb han Tidens Gang og lovede sig Sommer straks. Han blev urolig, det slog ham, at Sommeren hang over Danmark nu. Axel havde før redet over Hederne i det milde Danmark og mødt en Pige, der vogtede Faar, missende mod Solen, og kom gaaende med Græstoppe og Blomsterhoveder mellem Tæerne.

Han var paa Paradisvejen. To Timer flakkede han rundt og vogtede paa Skolens taendte Lys. Saa vendte han hjem. Og inde i sin egen Stue gav han sig til at skrive, langt, Side paa Side, omme, braendende Ord til sin Hustru. ... Tine var gaaet frem over Engen, ind gennem Gaarden og gennem Alleen, forbi Officerer og Soldater, som hun ikke saa. Henne paa Vejen stansedes hun af et Vogntog.

Men de holdt Vagt i Stuerne udenfor og vogtede paa ham, at ikke Tjenestefolkene skulde komme i Nærheden og lytte og forstaa og bringe Sladder og Rygter i Omløb. Det var strenge Dage for Clara og hendes Moder. De havde aldrig et Øjebliks Ro. Var Pastoren ude, afventede de i dirrende Spænding hans Hjemkomst.

Men uden at gjøre sig Rede derfor, vogtede hun sig for ikke at tale formeget om Carl. Hun troede nok, hun havde gjort det i den sidste Tid. Hun var heller ikke mer ganske ens i sit Væsen, naar de var alene, og der var andre tilstede; undertiden, naar der var fremmede eller blot hendes Mand kom ind, kunde hun ignorere ham, være ganske kold og slet ikke se ham.