United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hos ham gaar de af som varmt Brød; Properhed er et Begreb, man ikke kjender her, og Smagen er allenfals mere krydret end den, der endnu sidder i Kjødet paa de tørre Ben, man har samlet op, Guderne veed hvor, men som altid kappes med Klude og gammelt Jernkram om at oversvømme Borde og Gulv i disse Elendighedens Hytter.
Men derfor bleve hverken Thjodolf eller hans Mænd blødagtige; som den vilde Bjørn faldt de over Landets Børn, og hvem de ikke strax dræbte, ham offrede de til Guderne. Thi Thjodolf var nu bleven en vild Blotmand. Hver Morgen, naar Solen hævede sig klar og straalende over den blanke Havflade, offrede han Hjertet af sine christne Fanger til Odins Øie, og Ligene kastede han i Søen.
Om Odysseus' Morfader Autolykos hedder det: for Snuhed og listige Eder pristes Autolykos højt; den Kløgt ham en Gud havde givet, Hermes, thi ham til Behag tykflommede Bove han ofte risted af Lam eller Kid, og huldt ham Guden beskærmed. Da Guderne dannede den første Kvinde, Pandora, var det Hermes, der lærte hende at lyve, tale indsmigrende og være snu.
Menneskenes Barndom var lykkelig og varede 100 Aar; men naar den var til Ende, hengav de sig til Daarskaber, forsømte at ofre til Guderne og døde efter kort Tids Forløb. Den tredje Slægt var Malmalderen; Menneskene var dengang alle ustyrlige Krigere. Derefter fulgte Heroernes Slægt. Det var dem, der kæmpede ved Troja.
"Siden du siger, at du er Præst i Templet i Hankow," sagde den yngste af de to store Mænd henvendt til Nikola, "saa er det afgjort, at du maa vide god Besked med Templet. I den første Hal er der en Tavle, som er ophængt af en Provins-Taotai. Hvad er Indskriften paa den?" "Guderne maa afgøre, hvad der er bedst for Mennesket," svarede Nikola uden Tøven.
Himlen og Havet har begge samme blaa Farve, og fra Himlen falder Regnen, der ser ganske ud som Vandet paa Jorden. De Mennesker, der vil til Guderne, maa sejle over disse himmelske Vande. Naar nu Guderne i deres Vrede lod Vandet ovenfra strømme ned, saa at Himmel og Hav stod i et, maatte alle drukne undtagen de enkelte fromme, der søgte at redde sig ved at sejle til Guderne.
Hvad gjorde det saa forøvrigt, at jeg faldt ned ad en Fjældskraaning og sammen med min Dame rullede ud over en Afsats ned i en tom Trantønde! Guderne hvor saa vi ud, da vi kravlede op! Man standsede uden for Malakias's Hus, det var det største paa Pladsen, og derinde vilde vi danse. Man blev enig om, at min Baldame og jeg skulde gaa ind og parlamentere med Familien. Det var jo allerede sen Aften.
Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet på ham og så, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst: "Stå ret op på dine Fødder!" Og han sprang op og gik omkring. Men da Skarerne så, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde på Lykaonisk: "Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os."
Foran Dukken, ved den yderste Ende af Graven, stod der lænket til en rødmalet Pæl en hvid, der skulde bringes som et særligt Offer til Guderne ved denne rædselsfulde Ligbegængelse. Det var Dick Sand. Endnu en Fanfare, flere Besværgelser, mere Sang og Dans. Saa gav Dronningen et Tegn, og gennem et Hul i Dæmningen begyndte Vandet langsomt at sive ind i Graven.
Dagens Ord