United States or Malta ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var dengang 40 Aar og forelsket i hende som en Bjørn i en Honningkage. Men hun vilde til en Begyndelse ikke have ham. Hun skulde , sagde hendes fortræffelige Moder, der sad hen med seks ugifte Døtre. Nej! sagde Juliane. Men saa blev Putten spærret inde. I fjorten samfulde Nætter og Dage sad hun indelukket paa et ensomt Loftsværelse. Føde blev der sat ind til hende tre Gange om Dagen.
»Med Magt?« Herredsfogden lo haansk. »Ja, der ser jeg #atter#, I lyver. I ved jo ligesaa godt som jeg, at Fyren er en lille Rad, der ikke opnaar noget med Magt, men altid bruger sin afskyelige List.« »Han tvang os til det med #Magt#! Det er sandt! Han har Kræfter som en Bjørn, den Kæmpe, han er « »Kæmpe? Sagde De Kæmpe?« »Ja vel gør jeg det. 6 Fod mindst!
Hvad Pariserne siger om Zola: at han er en ren Bjørn i en Salon, omtrent det Samme kan der siges om Hobetal af deres moderne Forfattere. Derfor holder man sig til det Talent og den Esprit, som man finder i deres Bøger, og bekymrer sig ikke synderligt om dem som Mennesker. De forlanger ikke bedre; de har paa den Maade deres Ro og Frihed til at arbejde.
Christian Friederich Mavors skulde i lige Maade under højeste Straf entholde sig fra Aalborg Stift og være relegeret paa et Aars Tid. forvist fra Universitetet. Mag. Oluf Bjørn, som befandtes udi mange Maader at have forgrebet sig imod kongl.
Det varede ikke længe, før jeg saa en stor Bjørn komme svømmende, kravle paa Land og nærme sig Aandemaneren. Den kastede sig over ham, maste ham Led for Led og aad ham. Derpaa kastede den ham op igen og svømmede bort. Da jeg nu kom hen til Hulen, laa den gamle og stønnede. Han var meget medtaget, men kunde dog selv ro hjem.
Og da Minka et Par Gange rigtig havde faaet set paa dette store, velskabte Stykke Mandfolk, hvis brændende Øjne hang ved hende, hvor hun saa gik og stod, fôr hun en Dag, han atter tavs og tryglende sad i hendes Stue, pludselig op paa hans Skød, puttede sig ind til ham og sagde: Saa tag mig da, din gamle Bjørn!
Og Wolle op og derhen! Og saa raabte jeg paa Rim, forstaar De, for det forskrækker mere end som ordentlig Snak: Den onde skulde tordne og bukke og dine Øjne tillukke! Syv og ni er sejsten, nu er æ Vind i Vejsten! Og nu herut med Jer, bitte Børn! Det sæjer Wolle, og han er en Bjørn! Og saa tog jeg dem ved Armene og fulgte dem ud, de sølle Mennesker.
Men derfor bleve hverken Thjodolf eller hans Mænd blødagtige; som den vilde Bjørn faldt de over Landets Børn, og hvem de ikke strax dræbte, ham offrede de til Guderne. Thi Thjodolf var nu bleven en vild Blotmand. Hver Morgen, naar Solen hævede sig klar og straalende over den blanke Havflade, offrede han Hjertet af sine christne Fanger til Odins Øie, og Ligene kastede han i Søen.
Han var som en saaret Bjørn, da De var rejst; han paastod, at han skulde til Byen om Mandagen, bare én Dag; han var her om Tirsdagen, ikke?" "Nej, han var ikke," var jeg nødt til at sige, og jeg ærgrede mig endnu over det, jeg véd ikke hvorfor. "Han er et løjerligt Menneske," sagde Lord Robert, "og jeg er glad over, at De ikke har set ham jeg vil ikke have, at han kommer i Vejen for mig.
Dagens Ord