United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !


Thi i Kjøbenhavn, hvor jeg var forelsket i dem Alle tilhobe, der havde jeg ingen Nød, men her, hvor jeg kun var forelsket i To ja nu vidste jeg, hvad ulykkelig Kjærlighed vil sige.

Men jeg har arbejdet, kæmpet for det, fordi jeg troede men naar jeg nu havde taget fejl saa ja, saa var det forbi ... Det er sandt jeg har været forelsket i Margrete Blom i lang Tid ... og aa, hvor er hun ogsaa smuk ... saa Frisk ... Vi har set hinanden hver Dag ... Ved De, at somme Tider i disse Aar, hvor jeg har kæmpet med min Svaghed som med vilde Dyr hvor jeg har lidt og været søvnløs jeg har vaaget om Nætterne og skreget efter En, der troede blot En, der vilde tro ... Man kan føle en ligefrem Tørst, der svider og saa er der ingen heller ikke hun nej nej nej De skal ikke trøste mig ..."

Hvorfor udbrød hun og vendte sig mod mig med taarefyldt Blik hvorfor maa jeg da ikke elske jer begge? .... Jeg gjør det vel paa forskjellig Maade I er jo ikke ens og Forholdene er ogsaa nu helt anderledes. Maaske jeg i Grunden elsker dig mest Aa Minna! Og er mest forelsket i ham, tilføiede hun sagte, idet hun saae ned.

Haven, hvor man legede som Barn, har gjort det, Skov og Mark, hvor man sværmede om med hvid Studenterhue og lavede Vers og var forelsket, har gjort det ogsaa, men siden er det Syn kun dukket op igjen i Drømme undertiden, aldrig naar man var vaagen. Og nu ligger den samme forklarende Glands over Alt, over Alt.

Hun har jo allerede tilkaldt Forstærkning. Deres Søn er dog altid saa glad, naar han er sammen med sin Hustru; og forelsket! Ja, ham er der saamænd heller ikke noget i Vejen med! Han holder kun een Kone ad Gangen ligesom Bjørnene. Han gider ikke være over flere! ... Jeg er vis paa, at han kun har noget at gøre med hende Lørdag Aften, for saa kan han sove rigtig grundig ud om Søndagen!

"For sent," sagde han. Det varede nogle Minutter inden de talte igen. Grevinden saá til den anden Side ud over Sundet. "Hr. Hoff er vel blevet forelsket i Frøken Høg," sagde hun og vendte sig lige imod ham. "Det tror jeg ikke." "Og Betænkelighederne skyldes heller ikke ham?" William rystede paa Hovedet, som om det ikke var Umagen værd at svare.

Han er Epikuræer, og han analyserer alle Følelser; jeg véd ikke, om han har nogen Guder; hvis han har det, tror han ikke paa dem, han tror paa ingen og intet uden paa sig selv. Han er for Øjeblikket heftigt forelsket i Dem, og han vil giftes med Dem, fordi han ikke kan faa Dem paa andre Betingelser." "De smigrer mig," sagde jeg lidt fornærmet. "Jeg siger Sandheden.

Jeg fortalte hende om dig, da jeg kom fra Branches, og at jeg straks var blevet dybt forelsket i dig, og jeg sagde, at hun maatte hjælpe mig til at faa dig at se paa Tryland, og det gjorde hun, og saa troede jeg, at du var kommet til ikke at kunne lide mig, og da jeg saa kom tilbage, gættede hun, at jeg var ulykkelig over noget, og dette er hendes første Skridt til at finde ud af, hvorledes hun kan gøre noget for mig hun er saa kær!"

Jeg fortalte ham naturligvis ikke om hendes Overenskomst med mig om ham, men han gættede det sandsynligvis, for han havde, endogsaa før vi steg ind i Drosken, begyndt at underkaste mig et Krydsforhør om Grundene til min Opførsel paa Tryland og i Park Street og Operaen. Jeg følte mig som et Barn overfor en stærk Mand og med hvert Øjeblik mere idiotisk lykkelig og forelsket i ham.

Og denne Leg var saa lidet farlig: der blev intet givet uden et Haandtryk; maaske et Kys paa en ung Pande, som brændte, paa nogle bløde Lokker, hendes Hænder længe havde kærtegnet. William var forelsket. Men hans Forelskelse var af en ejendommelig Art.