United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Festdeltagerne svingede Slanger i Hænderne og lod dem glide inden for Klæderne langs deres Legeme; thi Slanger er en Aabenbaringsform for Frugtbarhedsguden Dionysos, og den, der kommer i Berøring med Guden, fyldes af hans Styrke.
Vinranker og Vedbend slyngede sig om Master og Tovværk, en Strøm af Vin skyllede hen over Dækket, og Guden selv blev til en Løve, der styrtede løs paa Søfolkene, som i Forfærdelse sprang i Havet og blev forvandlede til Delfiner. Guden træder i denne Mythe frem som Løve, som Vedbend og Vinranker, som Vin og som Menneske.
De smaa Adonishaver repræsenterer alt det nye, der spirer frem i Planteverdenen om Foraaret. Adonis, der ved Festerne repræsenteres af Dukken, er Guden for al denne Livsfornyelse. Mythen fortalte, at Anemonen, Foraarets Blomst, spirede frem af hans Blod, dengang Vildsvinet dræbte ham.
Og I bare Moloks Telt og Guden Remfans Stjerne, de Billeder, som I havde gjort for at tilbede dem; og jeg vil flytte eder bort hinsides Babylon." Vore Fædre i Ørkenen havde Vidnesbyrdets Tabernakel, således som han, der talte til Moses, havde befalet at gøre det efter det Forbillede, som han havde set.
Men naar han, hvad nok ikke saa sjeldent skal hænde, rent springer Guden over og gjør den skjæggede Profet til ubetinget Numer Et, saa gaar den gode Muselmand for vidt i sin Beundring. Og saadan gjør Marseillaneren det ogsaa. At Paris er Byernes By, har han, selv naar han er stoltest af sin skjønne Stad, ikke Lov til at glemme.
Billedet af Lynguden som et Knippe af Flammer blev til den saakaldte Tordenkile, som Zeus holder i sin Haand som Thor sin Hammer , og som han slynger mod sine Fjender. Det Sted paa Jorden, hvor Lynet slog ned, antog Grækerne derved var taget i Besiddelse af Lynguden, og altsaa ham helliget for al Eftertid. Slog Lynet ned i et Træ, betegnedes derved, at Guden valgte sig dette Træ som Ejendom.
En Mythe fortalte, at Dionysos engang blev fanget af Sørøvere, der ansaa den smukke, unge Mand for en Fyrstesøn, som de vilde tjene gode Løsepenge paa. Men Guden lod dem føle sin Vælde.
-Ja ... Der var Grader i deres Templer ... det ene Rum helligere end det andet ... Men inderst inde var den "hellige" Hal der var oftest tyst ... For derind kom kun de, som vilde "skue" Guden ... De gik derind i hvide Klæder, med Laurbærkrans om Panden, og de hellige Døre havde lukket sig om Mennesker, der var forsvundet ... Aa, Vilsac hun vred sin Vifte det at skue Guden ...
Kentaurer, der havde Hesteunderkrop, men Menneskeoverkrop. De saakaldte Søkøer og Søheste var Køer og Heste, hvis Underkrop endte i Slangehaler. Ogsaa mellem Menneske og Gud er Grænsen ganske flydende, kun er Guden evig ung og lever et Liv i Sorgløshed, mens lige den modsatte Skæbne er Menneskets Lod. =Aandsliv.= Aandslivet var væsenligt indskrænket til Æventyr, Sagn og Mythedigtning.