United States or Grenada ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man havde nydt et Fællesmaaltid med Vin og Taler for Konge, Fædreland og Kvinde, Dyrskuer i Almindelighed og dette Dyrskue i Særdeleshed. Nu sad man samlet om en Del Spilleborde og røg og drak og spillede Whist og L'hombre.
Julius kom allerede og meldte Thetid, da Karl sagde, for han kunde ja gu' heller ikke blive ved at snakke hele Tiden: -Tante Charlotte kunde komme herover til Whist, Mo'r. -Ja, det har Du Ret i, vi er jo et helt Parti. Jeg kan spørge hende før The. Da Fru von Eichbaum var gaaet, rejste Karl sig fra sin Stol og gik hen til Idas Sofahjørne: -Naa, hvad saa, sagde han og smilte ned imod hende. -Naa
"Desuden er det ogsaa meget upassende," tilføjede Stella ... William gik ... "Ja, det er vanskelige Tider, Frue, og sværere ville komme," sagde Pastoren, da Drengen lukkede Døren. Der var Messe i Kapellet om Aftenen, og William kæmpede haardt med sig selv. Men Kl. 7 spurgte Stella Nina og William, om de ikke skulde spille tre Mands Whist en Timestid. De var færdige med Lektierne.
Da Bai satte sig til Bordet, der skinnede med sin Damaskesdug og mange Glasassietter, sagde han: -Ja, man har det godt i sin Familie. Lille-Bentzen raabte: -Ja, da og lo af Fornøjelse. Huus sagde ingenting. Han sad, som Katinka sagde, bare og saa' glad ud af Øjnene. Og hele Dagen hvilede der en stille Glæde over Huset. Om Aftenen spillede de Whist. Lille-Bentzen var Fjerdemand.
Den skikkelige Kones Nærværelse satte os i de mere selskabelige Folder, som ere saa vel skikkede til at skjule de virkelige Bevægelser. Og saadanne hyggelige Aftener, som vi kunde have, fortsatte Fru Jagemann .... Vi kunde jo f. Ex. faa en Whist i Stand. Kan De huske, Hr. Stephensen, hvor tidt vi morede os dermed, da De logerede her og min salig Mand endnu levede? .... Ak Gud, ja!
Han var saa hyggelig og næsten barnligt beskeden han ordentlig lunede i Stuen, naar han var der inde. Og han kom der hver Søndag Aften. Saa fik man sig et Slag Whist. Hele Ugen igennem kunde hun gaa og glæde sig dertil. Altid forløb disse Spilleaftener paa samme rolige Vis. Paa Slaget halv otte blev Spillebordet gjort i Stand.
-Ja, det gor vel saa, svarte sindig Sidemanden, der rejste sig og slog ind i Kredsen af tre-fire andre Officerer, som midt i Stuen gik rundt og rundt paa Gulvet med en egen Slingren som paa et vuggende Skibsdaek. Ellers horte man kun Kortenes Fald i den evige Whist, der ovre ved Vinduerne var begyndt efter Middag, og Tines Stemme, der kom med Kaffen: -Tak, Hr. Lieutenant, sagde hun, Tak.
-Nej, er der daekket, sagde hun da, helt overrasket, og kom nok saa rank op i Sofaen. Efter The plagede hun Berg til en Whist med Blind. Tine blev som i Badstue saa gloende for hver Rubbert, hun spillede med Skovrideren. Eller Berg laeste, i den store halvmorke Stue, hvor der kun var lyst rundtom Lampen.
De gaar og spø'er om de elsker, til de rejser hver til sit, og er ulykkelige for Livstid -Jeg spurgte i Æggehvide, min Ven, før Linde friede, og vi har ta'et det onde med det gode i tredive Aar.... -Men nu ka' vi ha' Agnes siddende som ensom Pige, naar vi to Gamle en Gang lukker vore Øjne. Herrerne kom ind. Gamle Pastor skulde have sin Whist. Naar gamle Pastor var der, var Katinka gladest.
Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud over Bordet. -Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder dér med min eneste à-tout . De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved at vinde. -Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Frøken. -Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti.
Dagens Ord