United States or Niue ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kaldte Kellneren hen for at betale og spurgte, om han ikke kjendte en Enkefru Jagemann, som oftere skulde komme dèr. »Hun sidder inde i det lille Værelse,« svarede han. Jeg reiste mig og gik derind. Hun flyttede sig urolig i sit Sophahjørne, og da jeg traadte hen og hilste, saae hun saa skrækslagen ud, at man mindst skulde tro, hun befandt sig ene med mig i en Jernbanecoupé.
vor Allem aber das Bild der Geliebten, das Engelköpfchen auf Rheinweingoldgrund. »Veed De, om hun Minna Jagemann om hun siden er bleven gift?« spurgte han endelig.
Hun gav mig et fast Haandtryk og hviskede: Tak, fordi du kom. Jeg traadte straks ind i Dagligstuen, med min Hat i Haanden. Der var tændt Lampe. Stephensen sad og konverserede Fru Jagemann, der havde sin Kattunskjole og den agtbare Kappe paa. Det var aabenbart, at den illegitime Frier foer under Familiebesøgets neutrale Flag. Hun underholdt ham om deres Logerende: »Slette Mennesker, Hr. Stephensen!
Jeg havde allerede i nogen Tid bemærket en sødlig kvalmende Lugt, som nu bestandig blev stærkere, og det gik op for mig, at der hinsides denne tæppebelagte Dør maatte blive røget en meget tarvelig Kanaster. Fru Jagemann syntes at gjætte mine Tanker; hun gav sig til at hoste: Ak ja, ak Gud, ja det er denne Tobaksrøg, den trænger altid herind.
Det var aabenbart, at denne Snak irriterede hende; Smilet om hendes Læber blev mer og mer spottende, og hun trak et Par Gange paa Skuldren: og den »var ikke for ham«, det var virkelig Skade! udbrød hun. Forresten har jeg aldrig hørt, hvori den bestod. Det er vist en god Lighed, De har faaet frem i deres Billede dèr af Jagemann, bemærkede jeg.
Ganske vist var den ikke blomstrende, men det var jo nu sidst i August egentlig ikke dens Skyld. Paa første Sal forkyndte et gulnet Visitkort i en lille Ramme, at Gymnasiallærer Jagemann boede dèr. Jeg ringede paa den ene Gang efter den anden, men Ingen rørte sig.
Ja, det gaar overalt saadan, Fru Jagemann; i Danmark siger ogsaa den ældre Generation, at den ikke længer kan holde ud at gaa i Theatret, og at vi Stakler aldrig faa rigtigt Komediespil at se. Nu ja, der seer De, daarlige Tider, Hr.
Efter endnu at have ventet en god Stund, hørte jeg slæbende Skridt, og endelig aabnedes Døren af Fru Jagemann, hvis Ansigt havde et forskræmt Udtryk, som om jeg mindst havde været Rodemester, saa jeg var lige ved at spørge: »Herregud, hvad er der gaaet Dem imod?« da det faldt mig ind, at det rimeligvis var mig selv.
Jeg havde atter givet mig til at stirre paa det irriterende Portrait og gjentog i Tankerne mit Udbrud: »Hvad er du dog for en ækel, artistisk fordærvet og gjennemløiet Karl !« Og Fru Jagemann, der saae, hvor jeg var henne, skyndte sig høflig at indhente mig: Ja, det er et Portrait af min Minna, ser De nok, det ligner jo ogsaa næsten som et Photographi, ak Gud, ja! saadan Kunstfærdighed!
Hvis jeg havde haft nogen Tvivl, om Haandskriften var »en ægte Minna Jagemann«, saa maatte den grumme snart forsvinde. Men en særegen Omstændighed blev mig paafaldende; Adressen var skreven med lignende rødligt og lidt grumset Blæk som hint Prosastykke af Goethe i Poesibogen, formodentlig et Fluidum, der førtes af den Rathener-Kjøbmand.
Dagens Ord