United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Der gik blot en hastig Skaelven hen over Tines Ansigt og hun forsogte at smile som til et Ja. Officererne rejste sig fra Bordet, og, faamaelte, satte de sig rundtom og fulgte med Ojnene Rogen af deres Cigar.
Berg laenede Hovedet tilbage og saa efter Tine, der havde Toddyvandet paa Ilden nu og satte Glas frem: -Ja, I er saa gode, begge to, sagde han blodt og langsomt. Og han kunde knap bekvemme sig til at rejse sig fra sin gode Krog der ved Ilden. Inde i Dagligstuen sad Officererne rundtom, i store Rogskyer fra deres Piber, saa maette og saa inderlig varme.
Om Aftenen spillede Soldaterne i Gaarden. Anføreren spillede for, og de andre faldt ind klagende Omkvædet som et Ekko, der døer. Ellen lyttede, og da de holdt op, saa hun forvirret rundtom sig som paa noget ukendt og fremmed, og hun pressede Hænderne mod sit Bryst med et dybt Suk. Under Vinduet stod en Skikkelse i Mørket ... Ellen kendte ham det var ham sagte vilde hun lukke.
Nu var det glemt altsammen, alt, hvad hun havde lidt i disse seks Dage siden han drog ud: nu kom han jo hjem. Tine lob hen til Lars Husmands; der vilde hun staa, naar han kom. Rundtom drog Soldaterne ud, uden Sang, tungt i den opblodte Vej. De vendte Hovederne og saa efter Tine, der lob dem forbi hendes Ansigt var saa friskt i Vinden, og hun havde en lille Slojfe faestet i sit Haar under Sjalet.
Rundtom sad Flygtningene, Koner og Bom, der ikke en Gang vidste, hvor de var, og de sogte Hvile for det tunge og bedovede Hoved ved at laene det mod Vaeggen, der skaelvede. Faa talte.
Og saa, mens Helligaftenklokkerne klang, blev alt mere stille. Tavse drev man sammen til den store Græs-bænk, og der taltes kort og dæmpet. Katinka sad ved Siden af Agnes. Præstefrøkenen kælede altid for "den dejlige Kone". -Syng lidt, Frøken Emma, sagde Agnes. En lille Dame begyndte at synge, mens de sad rundtom paa Græsbænken. Det var Sangen om Hr. Peder, der kasted Runer over Spange.
Rundtom sov alle Officerer og Soldater og Syge den samme Sovn, horende Kanonernes Dron dumpt gennem Blundet. Dagen var helt brudt frem. Den Syge sov endnu, og Tine stod op fra sin Plads. -Jeg vil gaa derned, sagde hun; halvandet Dogn havde hun knap vaeret udenfor Kammeret, mens Kanoner og Allarmsignaler lod.
-Kør ad Ny-Østergade, raabte Berg. Kusken drejede ind i Sidegaden, hvor de gled blødt hen ad Kørebanen, og der pludselig blev ganske mørkt og stille: ingen andre Folk end Parrene, der hviskede, gemte rundtom i Døraabningernes Skygger. Folk drog over Skt.
Og pludselig midt under deres Elendighed begyndte de at le og spoge og raabe rundtom Madammen, der sad, bred og smilende, over alle Hovederne, i sin Stol. Og de gjorde Plads og traengte sig sammen, mens de blev ved at le. Pastoren kom hastig ned ad Trappen og i Vognen for at folge i Kolvand af Madammen, der rullede afsted, frem mellem de Flygtende. Toget lukkede sig igen.
Skynd dig nu hjem til din fjedrede Mage, til de gulnaebede smaa; men naar i Morgen du kommer tilbage, sig mig saa alt, hvad du saa! Rundtom blev det Fyraften. Foran Gaarde og Huse kom Karle og Husmaend frem; i Rad rog de sindig Piber. -God Aften god Aften, kom det fra Rogerne stille ud mod Vejen til dem. -God Aften, Anders Nils. God Aften, Lars Peters. Tine hilste dem alle ved Navn.
Dagens Ord