United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !


Ida og Schrøder holdt sig i en Krog. Fru Mogensen blev ved at tale: Her var jo egentlig kun tre Stuer. Dit Klaver, Henriette, er vel Hornungs? Deres, lille Fru Brandt, er jo tysk ... Men der er jo ogsaa blevet spillet saa lidt her i Huset.

-Det er Tingen, nikkede Berg og stirrede ind i Ilden: Marie skal have saamegen Sol. Inde i Dagligstuen var Officererne faerdige med at spise. Der blev spillet paa Klaver og ved Kakkelovnen slog man paa Braendestykker til. Ude i Borgestuen horte man Sergeanternes Viser. Hele Huset var fuldt af Madlugt og munter Stoj. Ude i Gaarden lyttede et Par Soldater til.

Undertiden kunde de begge to blive ganske hede, og det var næppe nok, at de vilde lade hinanden komme til Orde. Ja, de kunde være saa optagne af det gejstlige Emne, at deres Sans for Spillet føleligt svækkedes under en stor Del af den første Rubber. Naar denne Rubber var forbi, spiste man til Aften.

Fru von Eichbaum og Generalinden talte om Spillet og bredte Stikkene ud over Bordet. -Men jeg, Du, sagde Fru von Eichbaum: som sidder dér med min eneste à-tout . De spillede videre, og ogsaa Karl blev ivrig, mens Ida og han blev ved at vinde. -Men Ida spiller skam en fin Whist, sagde han og glemte at sige Frøken. -Ja, sagde Generalinden: dette er rigtig et hyggeligt Parti.

Saa snart Lyden af hans Fodtrin døde hen, sprang Nikola op. "For saa vidt er det godt," udbrød han. "De ser, han har ikke Mistanke til os; vi har spillet vore Roller fuldkomment. Hvis jeg blot i Morgen kan bringe ham i en passende Stemning, saa faar jeg i en Haandevending Resten af de Oplysninger, jeg ønsker."

Hendes Højhed kunde saamæn huske Hr. von Pöllnitz som Don Karlos ... Siden havde Hr. von Pöllnitz spillet Markis Posa.... -Ja ... saa Deres Højhed husker.... -Det var sammen med dette unge Menneske hvad hed han nu? han var her kun saa kort.... -Hr. Kaim.... -Rigtig ja ... Han havde vist meget Talent ... Hører man noget om ham nu?

Spillet er for dem Absinthen, der strammer op. Naar de efter et Par Timers Forløb forlader det med helt fulde eller helt tomme Vestelommer, nogle tusind Francs rigere eller fattigere, er de medgjørlige ogsaa i Dansesalen. De foragter end ikke en Kvadrille, selv med Udsigt til i Myldret at blive traadt paa den slæbende Fod. Men det forstaar sig, saa er rigtignok Soupeuserne komne.

Kandidaten udbredte sig videre over Emnet: -Der var i hans Faders Liv ikke mindre end fem Syttentaller, som virkelig synes at have spillet en Rolle for ham. -Men, sluttede Kandidaten, man bør naturligvis vogte sig for den Slags Overtro. -Thi hvor vil den vel føre hen? sagde Kandidaten.

Schønaich Felix ... -Ja ja jeg elsker Dig, elsker ... Svimmel gav hun sit Ansigt hen til hans Kærtegn ... Men da brast hun i Graad og ubeskrivelig klagende, halvt som et Skrig, hviskede hun: Hvorfor har Du saa elsket mig? En Sky stod over Gravens Vand: Faklerne kastedes i Baal. Ellen havde spillet. Generalen blev meldt. Ellen vilde nægte sig hjemme, men den gamle Herre stod allerede i Døren.

Saa gik Dick op paa Skandsen, hvorfra han holdt Udkig med Baaden, der snart kun var et Punkt paa det store Hav. Et Katastrofe. "Pas paa ikke at gøre Støj, Folk," formanede Kaptajn Hull, "og hold Baaden i Kanten af det røde Vand; vi maa nærme os Hvalen saa forsigtigt, at den ikke aner vor Nærhed, ellers er Spillet tabt."