United States or Barbados ? Vote for the TOP Country of the Week !
Maaske, men der er det samme i Veien endnu, jeg kan ikke taale det, du aner ikke, hvor det angriber mig: Nu har jeg mindst spillet min Nattero bort. Hvorfor er man ogsaa saadan en Pjalt!
Manden tændte sig en Cigar og fik Whisky frem: »Nej, jeg skulde have gjort som Gustav! Han har lejet sig en dejlig Villa og lever paa Gæld. Han skylder saamæn mange tusinde bort.« Han lagde sig tilbage i Lænestolen: »Men godt nu alligevel, jeg fik Fingre i den Traktat! Flot gjort Du, ikke saa tosset! Han stjal den i Ministeriet, men jeg stjal den fra ham. Og han aner det ikke!
Ministeriet lader, som om intet er sket, og det intet ondt aner, men Navnene har vi samtidig sikret os, og vor Tavshed bliver det truende Sværd over Syndernes Hoveder, der i hvert Fald forhindrer, at Planerne bringes til Udførelse.« Han tav og saa fast paa Detektiven: »Forstaar De mig, Greve, eller maa jeg forklare mig tydeligere?«
"Hvorledes!" raabte jeg; "Kejseren!" "Netop!" sagde han og smilede af min Forbavselse. "Men Kejseren aner dog næppe min Eksistens, Oberst," svarede jeg, "hvorfor sender han saa Bud efter mig?" "Ja, det er netop, hvad jeg heller ikke kan forstaa," sagde Lasalle, imedens han snoede sit Overskæg. "Imidlertid faar hver Mand sin Chance her i Livet.
I Gaarde eller Restaurationshaver kunde der skaffes et ofte haardt tiltrængt Skær af Skønhed ved at saadanne Beholdere med Planter skiftedes et Par Gange i Sommerens Løb. Langt flere Stauder, end man aner, kan vokse og tage sig ud i saadanne Baljer.
Altsaa blot har foregivet Indbrudstyveriet og givet en af sine Venner mit fatale Ægteskabsløfte som Vaaben imod mig.« »Har De noget at holde Dem til i den Opfattelse?« »Ikke Spor; men jeg kunde tænke mig det.« »Hvem bor i Huset foruden Frk. Darling?« »Hun bor der alene med sin Tjenestepige.« »Hvad savnes foruden Dokumentet og Smykkerne?« »Det aner jeg ikke. Jeg ved kun, hvad hun har fortalt mig.
Som sagt, Ministeriet maa jo forblive tavs og lade uvidende.« »Det sagde De allerede til mig under vor første Samtale,« svarede Detektiven. »Jeg har selvfølgelig taget mig Deres Ord efterrettelig. De afbrød blot, før min Beretning var endt.« Og han fortsatte med et Smil: »Jeg #har# givet D'Hrr. den nødvendige Advarsel, uden at de naturligvis aner, hvorfra den er kommen.
Og saa aner de ikke, at her oppe i Biblioteket gaar der hver Dag Snese af Mennesker og øder Aar paa at opdage en eller anden videnskabelig Nordpol som i de fleste Tilfælde er opdaget for længe siden af Andre." "Ja, jeg kan aldeles ikke dele Deres Anskuelser. Aldeles ikke." Præsten vendte ham vredt Ryggen og gik. Men Flyge saa efter ham med et lille Smil.
Hold Dig kun til Vorherre, og giv vel Agt paa, hvorledes han vil føre Dig, saa kan din Sorg faae Ende, førend Du aner det.« Derpaa bød han mig Godnat, og jeg gik atter ind paa mit Værelse, idet jeg ikke noksom kunde undre mig over, hvad der gik af Gamle, at han slet ingen Prædiken havde holdt for mig, men affærdiget mig saa kort.
Ministeriet ønsker at vide fuldstændig Besked om, hvad der foregaar bag dets Ryg men « han saa alvorligt paa Detektiven, »rigtignok saaledes, at de Skyldige ikke selv aner, vi er underrettede.
Dagens Ord