Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
"Det er rigtig et behageligt Menneske," sagde Fru Herding gerne til sin Datter, naar Hansen-Maagerup havde trukket sig tilbage. Og Anna bøjede samtykkende sit Hoved. Men hun sagde intet. Thi for hende var disse Whist-Aftener fulde af bange Spænding. Hun saa i Spillet en indviklet Labyrint, i hvis vildsomme Snirkler der skjulte sig allehaande uberegnelige Snarer og Faldgruber.
Andrea Margrethe bragte Schachbrættet og Brikkerne frem, og vi satte os ned for at begynde Spillet. Uheldigvis havde jeg mine Tanker mere ved Andrea Margrethe end ved Schachspillet, og Følgen var, at jeg mistede den ene Officeer efter den anden. »De troer nok, at vi spille »Først af Brættet««, sagde Præsten »Mat!«
Vi tøjlede vore Heste og satte os ned paa hver sin Side af en stor, flad Klippeblok. Bart tog et Spil Kort frem, og jeg behøvede blot at se ham blande for at forstaa, at han ikke var Begynder i Spillet. Saa begyndte Spillet. Det var min Tro nok værd at spille om den Indsats.
Maaske, men der er det samme i Veien endnu, jeg kan ikke taale det, du aner ikke, hvor det angriber mig: Nu har jeg mindst spillet min Nattero bort. Hvorfor er man ogsaa saadan en Pjalt!
Lady Verningham beholdt ham hos sig, indtil de alle rejste sig for at gaa i Seng. Der var blevet musiceret og spillet Bridge og dyrket andre kedsommelige Adspredelser, men jeg sad stille. Og jeg véd ikke, hvad Malcolm havde talt om, jeg havde ikke hørt efter, skønt jeg blev ved med at mumle "Ja" og "Nej".
"Jeg vil gøre Dem et Forslag!" raabte jeg, "lad os kaste Terninger om, hvem der skal være den andens Fange." Han smilede ved disse Ord. De tiltalte hans Sportssans. "Hvor har De Terningerne?" kom det. "Jeg har ingen!" "Jeg heller ikke, men jeg har Kort!" "Lad det saa bare være Kort!" sagde jeg. "Og Spillet?" "Jeg overlader det til Dem." "Lad det være Ecarté den, der vinder tre Partier."
Naar vi bare havde en Violinist i Truppen men, det er jo sandt, og hun lo, Charlot spiller jo Violin. -Charlot hent Deres Violin. Charlot fik Violinen fat, og de begyndte at spille sammen. Da de havde spillet noget, nikkede hun. -Men det gaar jo rigtig det gaar jo helt godt. -Men rigtigt. Charlot. Charlot spillede som i en Drøm. Bare Noderne stod saa tydeligt og saa hendes Ansigt. -Godt Charlot.
Jeg kan vel have været en halvandet hundrede Alen fra Uhlanerne, da jeg pludselig saa en ægte Kosak komme galopperende hen imod mig. I vil forstaa mine Følelser ved Synet af ham. Jeg vil aabent tilstaa, at dette Syn næsten bragte mig til Fortvivlelse, og at jeg nu ansaa Spillet for tabt. Men kun for et Øjeblik.
En smuk Dag var Hoff kommet til ham og havde bragt ham 200 Kroner som Honorar for hans Stykke. "Er det antaget?" spurgte han. "Du er en underlig En," sagde Hoff, "Du bliver bleg af Glæde." "Ja. Og bliver det spillet?" "Naturligvis om en Maanedstid." William havde taget Hoff i Haanden. "Tak," sagde han.
Ved Du, hvordan Du tænker eller føler imorgen eller bare om en Time? ... Nej!" "Aa jo, ved De hvad?" sagde Fru Herding, "det ved vi da rigtig allesammen ellers kunde man jo ikke ingenting kunde man ... Har De ikke Esset?" Hun syntes, at Opmærksomheden efterhaanden svævede lovlig langt bort fra Spillet. "Nej, jeg maa bekende ..." "Sikke noget! Har De det virkelig ikke? Det maa da sidde et Sted."
Dagens Ord
Andre Ser