United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Rundtom horte man kun de tunge Trin af dem, der gik til Ro, og ingen talte til hinanden. I Dagligstuen sad kun den kobenhavnske Korrespondent, der holdt fast paa en enlig Kaptajn og endte alle Saetninger med at sige: -Nej jeg forsikrer Dem, jeg vover mig ikke mere over Broerne. -Vist saa, vist saa, sagde Kaptajnen, der intet horte i hans Oren lod kun bestandig Skansernes fortumlende Stoj.
Kun inde i Havestuen snakkede og rog de endnu siddende op i Sengene. En Lieutenant, der horte lidt Stoj i Dagligstuen og aabnede Doren fra Fodenden af sin Seng, raabte et: Hvem der? ind i Dagligstuen. Mig , raabte Tine hojt og lob leende sin Vej; hun var saa vant til Kantonnementslivet nu. I Gangdoren kom Skovrideren imod hende.
-Det er Tingen, nikkede Berg og stirrede ind i Ilden: Marie skal have saamegen Sol. Inde i Dagligstuen var Officererne faerdige med at spise. Der blev spillet paa Klaver og ved Kakkelovnen slog man paa Braendestykker til. Ude i Borgestuen horte man Sergeanternes Viser. Hele Huset var fuldt af Madlugt og munter Stoj. Ude i Gaarden lyttede et Par Soldater til.
Lieutenant saa de alle lo himmelhojt, Tine ogsaa; Majoren gik bort fra Themaet "sine Dotre" og lagde Haanden over paa Bergs Knae, der sad ved hans Side: -Niedelich, niedelich, sagde han og fulgte med Ojnene Tine i det skinnende Forklaede ligesom Berg, der ikke tog Ojnene fra hende. Majoren brod op, og de andre fulgte. Der blev et Lob paa Trappen og en Stoj oppe i Gaestevaerelserne.
Og hun smilede under en ubeskrivelig Glaede: hun skulde troste ham, pleje og troste ham. Hun lob staerkere, saa hurtig hun kunde, hjem over Marken. Hun maerkede ikke, der var ganske stille i Gaarden, skont den var fuld af Soldater, og ikke, at Huset, hvor alle Officerer var inde, var dodt og uden Stoj.
Taget faldt over dem og de flod med Mandfolk, hvor de blot fandt en Klat Ho ... Tojter, Tojter, raabte Madam Henrichsen, mens hun skubbede Laerredet til Side. Tine tog det. Langsomt, som om hun havde glemt, hvad hun var gaaet om, gik hun gennem Stuerne og horte atter Pladsens Stoj.
Harmonikaerne hylede og Soldaterne trampede Takt. -Det var jo en Synd at si' Nej, sagde Sofie til Gusta, hun floj afsted igen. Ude i Gaarden horte man gennem et aabnet Vindue Lovenhjelms Klaver. Tine gik og tog ud i Dagligstuen, og Tinka og Gusta kom op og hjalp. Officererne var forst nu som rigtig vaagnede; Dorene stod aabne mellem alle Stuer; Latter og Stoj lod fra Rum til Rum.
Saa kom der nogen fra Gaestevaerelset, og Lieutenanten stille bandte. Tine gik og hun fik Vandet paa og bragte det ind og fik alle Sofaer redt; hun blev spurgt og gav Svar. Sofie var til ingenting. Hun sad bare, indbunden, Dagen lang rundt i Krogene og jamrede. Nu var hun krobet ind til Tine i Kammeret. -En gaar jo ikke mer sikker paa Jorden, sad hun og jamrede under Kanonernes Stoj.
Gennem Huset horte man hvert Hammerslag, hvormed Tinka og Gusta i Salen faestede de hvide Lagener. Sofie listede ind i Kokkenet, hvor Husmandskonen syslede, raed for hver Stoj. -Hun ska' da vel i ordenlig Ligtoj? hviskede Sofie, som var hun angst for sin egen Stemme. Det var da en Dodsens Synd, om hun ikke skulde i ordenlig Ligtoj. -De gaar jo og klae'er hende, hviskede Husmandskonen tilbage.
Tine fortalte op om alting med en munter Stemme, mens hun lagde Taeppet bedre sammen om hans Ben: Du maa ikke fryse, Fa'er, sagde hun: du maa holde det om dig. Og hun fortalte. Ude i Stuerne begyndte de at bryde op og der blev Stoj i hele Huset, oppe og nede. -De skal jo rykke ud, Fa'er. sagde Tine ind i hans Ojne.