United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Man kommer til at tænke paa de gamle Tider før Dampen og Elektriciteten, paa Bolværkspladser og Pakhusluger og paa Kontorer med dejlige Stuklofter og stive Empiremøbler. Her sad Rederen, glatraget og med Halsbind om sin høje Flip og var som en Patriark for alle sine Skibsmandskaber ... Det er, som mærker man Duften af mørk Portvin og blaa Havannarøg trænge ud fra det gamle Kontor.

Indtil hun tredie Aften pludselig stod op af sin Seng, listede sig ind i Spisestuen, tømte en Flakon Cognac, gik tilbage og sov som et Dyr. Hun begyndte paa sine Køreture at søge Konditorierne, og hun drak et Par Glas Portvin hvert Sted til Kagerne, Saa kom hun hjem helt døsig, slæbte sig ind i sit Boudoir og slængte sig hen med løste Klæder.

De begyndte begge at tale, mens Mathilde tog Tøjet af og satte sig, og Erhard sagde: -Du er saa kold ... her er jo Portvin et Steds, og begyndte at gaa frem og tilbage og tage Flaske, Glas og Bakke frem af et Skab, mens han blev ved at tale med sig selv i rasende Hast: -Men du elsker hende jo ... Hvorfor taler du saa ikke til hende, klart, aabent, og tager Ansvaret paa dig som en Mand?

-Værsaagod, sagde hun og rakte Fadet til Knuth, der tog det med et pludseligt Ryk. -Kagen er dejlig, sagde Karl, men til den maa vi ha'e Portvin. Det renser Halsen. Knuth rejste sig lidt for hurtigt, for at bestille den: Maa jeg, sagde han. Han var knap ude, da Karl rejste sig og stod bag Ida: -Man kan da ta'e et Menneske med, sagde han og bøjede sig over hende. Ida svarede ikke.

Men da de bøiede ud paa Kongens Nytorv, blev hun greben af en pludselig Skræk, hun kunde ikke køre derhen og vilde opsætte. -Larsen, raabte hun. Kør til Richardt. Hun stod ud, bestilte et Par Kager og et Glas Portvin. Og da det kom, gik hun uden at have rørt det, steg ind i Vognen igen og kørte til Gothersgade. Hun rystede som af Kulde.

-Dyret er sygt, sagde Gehejmeraadinden: Christensen hentede det jo i Eu, men Dyret blev sygt og maa ikke faa andet end Portvin og Kinin. Alle lo, mens Gehejmeraadinden sagde til Hans Excellence, der just kom ind: -Godaften, gamle Excellence, hvordan gaar'et med Deres Stensmerter? -Godaften Augusta, sagde han og skød Brystet frem, som kastede han en Byrde fra sig: det gør godt at se et Menneske.

Moderen lo og Fru Harriette lo med: -Men, Du, sagde hun: det var jo ogsaa, fordi han havde Kælderen under sig. Du, Himlens Gud, hvad der gik med af Papas gode Portvin. Marschalinden og Moderen blev ved at tale om de gamle Dage, mens det var, som Ungdomsminderne straalede paa deres Ansigter: -Jens var stolt, naar han paa den Brune humpede bagefter Stamherren.

Jeg havde stillet min Stol saadan, at der ikke stod nogen anden i dens umiddelbare Nærhed. Han sad altsaa lidt fra mig og kunde se hele min Silhouet. "Portvinen fra 47 naa jo! men jeg vil ikke tale om Portvin. Jeg vil have, De skal fortælle mig en hel Masse mere om Dem selv og Deres Planer." "Jeg har ingen Planer undtagen at se Verden."

De skulde ikke kunne sige, at jeg ikke kunde passe paa mig selv i enhver Situation. "Det er en forbistret god Portvin, Christopher," sagde Lord Robert, da den fra 47 blev budt rundt. "Var det den, du indbød mig til at komme og drikke?" "Jeg troede, det var, for at De skulde sige Deres Mening om Malerierne," udbrød jeg forbavset. "Hr. Carruthers sagde, at De var en stor Kender."

-Ja, sagde Katinka, I kunde gaa lidt, mens jeg pakker. Huus og Bai gik hen ad Vejen. Bai gik med Hatten i Haanden og havde det varmt af Heden og den gamle Portvin. -Ser De #der,# Huus: #der# har De Ægteskabet, min Fa'er, sagde han. Saadan er 'et og ikke anderledes.