United States or Belize ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg sagde, jeg maatte til Byen i et Ærinde, og jeg lod spænde for Vognen og kjørte. Mo'er stod paa Verandaen og raabte ud til mig: Hils Fa'er, den Kræsenpind. Jeg bad Kusken kjøre rask, og jeg syntes, det varede en Evighed, inden vi naaede Byen. Jeg saa' Etatsraad Knudsen, udenfor SporvognsVentesalen, staa og slaa ud for en Herre og demonstrere og tale højt.
-Mener lille Bedstefa'er, Papa, sagde Ellen, hun havde reist sig. Lind saa lidt over. -Saa kan jeg bringe Papa Pengene. Vil Bedstefader maaske la'e spænde for? Og Ellen gik fra Bordet, purpurrød. En Time efter kørte hun til Thorsholm i Kalechen. Da var hun elleve Aar. Forresten kom hun sjældent til Thorsholm. Faderen havde igen slaaet sig paa Prangerne, og det gik ofte lunt nok til paa Gaarden.
Veninde Minka Thorsen. Da Mose-Minka var eneste Barn, og Jægermester Thorsen ansaas for meget velhavende, mødte Partiet kun Tilslutning hos Madam Henriksen skønt Pigebarnet var godt og vel femogtyve Aar yngre end sin Fæstemand. En Dag efter Middag lod Madammen derfor spænde for og kørte paa Visit hos sine nye Slægtninge. Hans maatte blive hjemme. Pompadour saa bedst, naar hun var alene ...
Natten gik, og Dagen var hende uendelig lang. Hun havde bestemt sig til at tage hen til Etatsraaden i Gothersgade Klokken et efter Frokost, men Klokken elleve lod hun spænde for: Hun vilde besørge nogle Ærinder først og spise Frokost hos en Konditor. Men da hun kom ned i Vognen, sagde hun strax: Gothersgade. Hun kunde ikke vente.
Jeg for mit Vedkommende tænkte, at man kunde ligesaa gjerne springe i det som krybe i det og begyndte derfor at spænde Skøjterne paa. Saa kom jeg ud paa Isen og Lykken hjælper de Kjække, ja det er dog et sandt Ord, jeg blev ganske forbauset over, saa godt jeg kunde løbe.
Da Hans Henriksen tidlig næste Morgen rullede ind paa Ravnsholt, stod hans Moder paa Trappen foran Hoveddøren streng og uafviselig som en Skæbne. Han dukkede sig under hendes Blik og skyndte sig at spænde Hestene fra og faa dem om i Stalden.
Mademoiselle havde faaet en levende Interesse for Præstens l6-aarige Søn i Norup, hun gav ham Timer. Ellen lod Vognen spænde for, og Mademoiselle kjørte derned om Eftermiddagen. Saa var hun alene, Faderen var ude, taget ud fra om Morgenen. Da kunde hun sidde paa den samme Plet i Dagligstuen timevis og vente.
Saa husker man, da man som ganske ung læste dem for første Gang, og tidt og ofte dukke Jeres gamle Ansigter op rundt om mig, og jeg tænker paa den Tid. Jo et lille Liv er lykkeligt, stille, og lykkeligt. Og saa føler man, at her kan man spænde over, hvad man skal, og her elsker de En.... De tror lidt paa mig, og jeg holder af dem....
Han fik Himlen til at spænde over Jorden og det er vanskeligt. Jægermesteren, der saá hen over sine tømte Glas, sagde halvhøjt: -Papa bliver tilsidst den eneste kloge i Landet. Gehejmeraadinden, der genoptog Rejsekonversationen, talte om Karpaterne og sagde til Fru Harriette: -Du har vel ogsaa været der?
-Hvad er det, de spiller, sagde Karl og vilde se Programmet. Men Ida svarede ikke, hun sad med halvlukkede Øjne og lyttede efter Musikken. Karl saá fra Siden ned paa hendes Pande. Den var saa lille og saa smal. Man kunde faa Lyst til at spænde over den med Fingrene, saadan, fra Tinding til Tinding. Ida følte hans Blik og aabnede Øjnene helt. -Her er saa dejligt, sagde hun. Ikke? Tæppet gik op.