United States or Taiwan ? Vote for the TOP Country of the Week !


En af Brandhagerne havde faaet fat i Skulderen paa det og rejst det over Ende; men Taget var straks glippet igen, og Skikkelsen var sunken tilbage i Dyngen. Alt Arbejde standsede et Par Sekunder. Ka' I se! hviskede Rasmus Der var den ene! Flere Lygter! Flere Lygter! skreg Forvalteren. Men der var ikke flere Lygter. Og nogle Mænd blev sendt af Sted op paa Gaarden.

Stønnen og Jamren blev tydeligere end nogensinde. »Kom saa med LysetHan greb det hastigt. En Skikkelse stod midt i Værelset, svajende frem og tilbage med forfærdelig Stønnen. Den var indsvøbt i gult Stof fra Hoved til Fod. Detektiven gik hen imod den. »Hvad skal det betyde. Er De rigtig klog?« »Aa Tak, Tak, det var godt, De kom, Herreklagede Skikkelsen. »Ja vel!

Og Følelsen heraf greb ham som en Galskab og lod sig ikke afvise. Den unge Piges Blik hang ved ham. Men Skikkelsen var saa hjælpeløs som sunken i Knæ. Han bøjede sig frem mod hende og lagde sin Arm om hendes Liv. Hun laa slapt hen i den. Hendes Ansigt var vendt opad imod hans, og hendes Læber aabnedes halvt som et Bæger, der byder sin Vin til den Tørstende.

Han traadte et Skridt nærmere og strakte atter Haanden ud mod Skikkelsen foran sig. Men Thomas veg til Side for ham. "Med hvad Ret kalder du mig Svin," skreg han. "Med hvad Ret kalder du mig Svin. Kald mig Morder, om du vil. Men Svin, det taaler jeg ikke. Hører du. Svin, det taaler jeg ikke."

Særlig Støvlerne havde forbavset Otto. De var flettede af Straa med et meget smukt Mønster. Manden for af Sted, men ingen Bevægelse var at mærke; det ene Ben holdtes løftet i bøjet Stilling, og saaledes skar han ganske lydløst gennem Luften. Somme Tider naaede Skikkelsen helt frem til venstre Fløjhund, og denne snerrede og knurrede da og pilede af.

Hendes Øjne var mørkeblaa og spillede i et lille kækt, næsten fripostigt Ansigt. Hele Skikkelsen var spinkel som et halvvoksent Barns. Men hendes Holdning røbede, at hun var vant til Beskuelse og gerne udsatte sig derfor. "Nu har jeg nok af det!" sagde hun, da hun havde set lidt paa ham. "Af hvad?" "Af Dem naturligvis. Men gener Dem bare ikke, min Herre." "Det gør jeg heller ikke.

Ingen af dem talte; og for hvert Sekund steg Ubehaget hos Generalinden, der flyttede sig hid og did, til hun paany blev greben af hele Forbitrelsen fra igaar, en Indignation overfor det »overdrevne« i denne abnorme Smerte, hun ikke forstod, og sagde: -Dette her kan jeg ikke længer forsvare, Mathilde, det det er en ... Urimelighed der gik en ganske svag Skælven gennem Skikkelsen i Frisérkaaben, og Generalinden var saa echaufferet, at man rént ud kunde have sagt, hun »transpirérte«

Huden i hans Ansigt og paa hans Hænder var brun og rynket, som var den forbrændt, og hans Haar, de to strittende Buske over Øjnene og det lange, bløde Skæg var vissent og graat som Aske. Hele Skikkelsen saa ud, som om Livet var gaaet hen over den som en graadig Flamme, der først var udslukt, da den havde fortæret al Legemets Saft.