United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Så kom da dette Ord ud iblandt Brødrene: "Denne Discipel dør ikke;" og Jesus havde dog ikke sagt til ham, at han ikke skulde dø, men: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig?" Dette er den Discipel, som vidner om disse Ting og har skrevet dette; og vi vide, at hans Vidnesbyrd er sandt.
-Ja, sagde hun: flere Gange. Tante Bothilde sad lidt. Saa sagde hun: -Vi og vore fatter det jo ikke. Men Gud være lovet, det vedkommer ikke os. Tante Anna sagde: -Naa, Du, der foregaar vist meget i Livet. Det bedste er at lade, som man ikke ser ... saa li'esom er det ikke. Men de Folk har jo heller ikke Opdragelsen.... Moderen blev ved at smile: -Mon den hjælper? sagde hun.
Herredsfuldmægtigen tog hendes Haand og kyssede den: Tapre lille Kone ...! sagde han Men sov nu og lad være med at tænke! Lad, som om det hele slet ikke vedkommer Dig! Ja ... Sig mig bare, hvem I har sat til at passe Drengen? Foreløbig har altsaa Fru Nærup ham. Men Elise skal være hos ham i Nat. Jeg lægger mig ind i Dagligstuen paa Sofaen.
Peter vendte sig og så den Discipel følge, som Jesus elskede, og som også lå op til hans Bryst ved Nadveren og sagde: "Herre! hvem er den, som forråder dig?" Da nu Peter så ham, siger han til Jesus: "Herre! men hvorledes skal det gå denne?" Jesus siger til ham: "Dersom jeg vil, at han skal blive, indtil jeg kommer, hvad vedkommer det dig? Følg du mig!"
"De glemmer ganske, at jeg har Ordre til uopholdelig at slutte mig til mit Regiment!" "Det er jo alligevel umuligt for Dem at naa det i Aften. De vil vise mig en stor Tjeneste ved at blive hos mig og staa mig bi i en Sag, der vedkommer mig og min Families Ære. Imidlertid maa jeg betro Dem, at der muligvis vil være nogen Fare forbunden med vort Forehavende."
Hans Excellence stødte Krykken mod Bankierens Bord: -Men Du øser dit Guld af dine egne fire Fjæle, det vil jeg sige Dig. Konferensraaden var kommen op at staa, støttet til sin Krykke og sin højre og sunde Arm: -Det vedkommer ikke Dig, sagde han, og alt hans Mæle var næsten vendt tilbage.
Eller , at jeg forsoger ved at posere med mine Erindringers Tydelighed og praetenderede Klarhed at give min af disse Minder groede Historie noget Relief. Det er dog ingenlunde saa . Jeg ved saare vel, at den Tydelighed, Erindringerne har for mig, slet ikke vedkommer Laeseren. Han dommer Kunstvaerket kun af disse samme Minders Evne til gennem Vaerket at paavirke og overbevise ham.
"Selv om jeg maaske en Gang har baaret det Navn, hvad vedkommer det saa Dem! De maa have været et Barn, da jeg bar det!" "Mit Navn er Duroc!" "Vel dog ikke en Søn af ?" "En Søn af den Mand, De myrdede!" Baronen prøvede paa at le, men der var Rædsel i hans Blik. "Gjort Gerning staar ikke til at ændre, unge Mand!" raabte han. "Det gjaldt deres Liv eller vore i de Dage: Aristokraternes eller Folkets.