United States or Uruguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
Etatsraad Blom forsøgte at raabe Hans Excellence op Kolleger som de var, begge kongevalgte Medlemmer af Landstinget: -Excellencen har naturligvis hørt hende, sagde Hr. Blom. Hvem? raabte Excellencen. -Miss Tea, svarede hr. Blom med Haanden for Munden. Hun spillede jo igaar hos Majestæterne. -Ja, ja, sagde Excellencen.
Hr. de las Foresas nikkede. -Miss Tisbyrs har ikke kostet mig saa meget som en Flaske Bordeaux ... Hun var religiøs, hun drak ikke Spirituosa vi drak alle Vand, min Herre ... hun tjente tilsidst fem tusind Francs pr. Aften ... Har De hørt hende? -Ja. -Saa behøver jeg ikke tale om hendes Stemme, min Herre. Hr. Theodor Franz tav lidt.
Han blev staaende med Haanden paa Døren. Hun saá paa ham med sit Smil. Men i samme Nu havde Giovanni løftet hende op fra Jorden og sat hende ind ad Døren, som han slog i. Saadan noget havde Miss Alida dog endnu ikke været med til. Giovanni var fra Sind og Sans, det var en Vildskab det hele. For hans Lidenskab var fra den første Dag mættet med et hadefuldt Raseri mod ham selv og mod hende.
Jeg gaar nu altid strax til Whistbordet paa Slottet, betroede han, saa lydt, som meddelte han sig i Taagehorn ... Hva' si'er De? sagde han. -At Deres Excellence har ganske Ret, raabte Hr. Blom. Emnet Miss Tea forplantede sig videre langs Vinduerne. Alle de Herrer talte om Hofsoiréen og »Violin-Feen«, der satte Byen paa den anden Ende af Henrykkelse.
Jeg sad og lurede. »Hvad er #den# af,« tænkte jeg. »Har han Konen med ombord, det var da slemt ... For det skulde da vel aldrig være ...« »Mary!« raabte han og rejste sig. »Mary! Don't you hear! Mary!« Han gik hen og aabnede Døren til Kammeret, ramlede derind over Dørtrinet og hviskede: »Mary! Miss! ... Ma-ri-e!« sagde han saa pludselig, da det ikke hjalp med Mary eller Miss. »Naada!« tænkte jeg.
Hun gik op ad Trappen til Garderoben, han stod nedenfor med Blikket op, hun saá ned paa ham og standsede et Nu. Saa gik hun videre, ind. Giovanni tog, saa lang Aftenen var, ikke Øjnene fra den Loge, hvor Miss Alida sad med graat Slør om en rød Hat. Giovanni blev hurtig helt borte i Forelskelse. Han tænkte og vidste ikke noget andet end Miss Alida.
Miss Ellinor spidsede sin lille Mund og saá paa ham og lo; hun kælede for sin knoklede Papa og saá paa ham og lo; hun lagde sin Haand lige ved hans paa Bordet og saá paa ham og lo. Han tænkte bare paa det ene: at komme til at røre ved hende. Men efterhaanden for de blev der Dag efter Dag var det, som det skulde kvæle ham. Hele hans Væsen opsugedes af hende.
Hvor saa Miss Alida var, paa Prøven eller om Aftenen, om hun arbejdede eller sad i Logen bag sin Vifte, saa følte hun Giovannis Øjne rettede paa sig. Men ellers holdt han sig stadig fra hende. En Gang paa Prøven havde han staaet og stirret paa hende lange Tider, og saa var han pludselig gaaet et Par Skridt henimod hende, som om han vilde sige noget.
Men næste Dag rejste Miss Ellinor. Ved Morgentheen, da han bøjede sig over hende, saá hun ham pludselig ind i Ansigtet og sagde: -I Dag skal vi rejse. -Skal De rejse hvorfor? -Troede De, jeg skulde blive her? Og Miss Ellinor lo. Mer talte de ikke, og de saas ikke mer. I Dage vidste Franz ikke af sig selv.
Men om Aftenen den Dag, da Johanne havde vendt op og ned paa ham i Sengen, var det, det hændte, det med Miss Ellinor fra femten. "Femten" var en fornem Familie, engelsk, Fader, Moder og Datter. Familien havde boet der noget.
Dagens Ord