United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men kom Franz op i Salen igen, skreg Hungeren i ham. Og bleg bragte han Retterne frem og tilbage, mens han smagte dem paa sin tørre Tunge. Bag Døren, paa Trappeafsatsen stoppede han en Roulette i sin Mund, rev Benet af en Kylling og slubrede Sauce i sig af Skaalen, hastigt og sky. Hver Tirsdag Aften, naar han havde fri, klædte han sig paa, og han opsøgte en Restaurant, hvor han ikke var kendt.
Og saa gik han hjem og sov, snorkende, en tung Søvn. En Tirsdag Aften kom han tidligt hjem, og han satte sig paa en Bænk udenfor Hotellet under Lygterne. Han var mæt og en Smule ør. Det havde nylig regnet, og der var rigeligt med Vandpytter paa Fortovet. Damerne trippede af med løftede Skørter, vimse paa Benene, ud og ind om Pytterne. Ansigterne var saa friske under Slørene.
Idas Ansigt lyste af Fornøjelse i Mørket: -Men det maatte være en Tirsdag, naar Frøken Roed havde Udgang ... en Tirsdag kunde han nu godt liste sig, ganske sagte, herop. Ida blev ved at tænke paa det, mens hun smilte: Saa skulde de bruge alle de gamle Ting fra "Bakken" og se, om han kendte dem igen ... og dække rigtig Bord.... Ida sov ind. ... Det var Middag et Par Dage senere.
Jeg i lige Maade Deres Mand. Tak! ... Ja, saa paa Tirsdag? Paa Tirsdag, ja! ... Farvel, kære Fru Seemann, og Tak for i Dag. Farvel, farvel, kære Hr. Uldahl! Og Gud velsigne Dem en Gang til for det, vi er for hinanden!
Hjernen paa ham bliver til Grød, og saa slaar han løs uden at tænke paa, at der kommer en Onsdag efter en Tirsdag. Kan De ikke hjælpe! Kan De ikke tale med en af Parterne? Men Pastoren rejste sig igen og vrissede med Hovedet. Han vilde ikke høre mere. Brød sig ikke om at høre mere. Hvad kom det hele ham ved!
Det var en Tirsdag Eftermiddag i Juleferien: de to Juledage vare forbi. Klokken var henimod fire; Tusmørket var begyndt at rykke frem, alle Gjenstande begyndte at faae dette usikkre, taagede Udseende, der kunde bringe En paa den Tanke, at de vare ifærd med at løse sig op i Mørket og selv blive til bare Mørke.
Jeg vil ikke lade ham skille mig fra Robert, aldrig, aldrig! Han er det ikke værd. Jeg vil vente paa ham min egen Skat og hvis han virkelig elsker mig, saa kan vi engang blive lykkelige, og hvis han ikke gør det men aa! Det behøver jeg ikke at frygte for. Jeg ryster endnu af Vrede, og jeg vil gaa i Seng. Jeg vil ingen Middagsmad have. Tirsdag Morgen den 29. Novbr.
Han vil være henrykt over at komme til Jagten paa Tirsdag i Morgen. Jeg er saa glad, men Gud véd, om jeg kan faa ham til at forstaa, at han ikke maa sige, at han har set mig paa Branches, da jeg var dèr. Det er ganske ligegyldigt, men Lady Katherine er saa løjerlig og sær. Selskabet skal ikke være stort, ni Jægere jeg haaber, at nogle af dem er morsomme, skønt jeg er næsten bange! Tirsdag Aften.
Thi naar de fra Parkettet i Kikkerten streifede den lille Loge ved Siden af Hofdamernes, som Urne havde hver Tirsdag og Fredag, da blev de undertiden slaaet af et besynderlig tomt og slukket Blik, der mødte dem i Ellen Urnes Ansigt saadan, som hun sad der bag Viften og havde glemt sig selv og troede sig usét.
Og Madam Pander følte hans Pande brænde mod sin Skulder og sagde igen med en Stemme, Graaden næsten gjorde uforstaaelig: -Hvad er der med min Dreng lille Dreng gør de ham ondt? Men naar Franz var gaaet, forbandede Madam Pander til Rullekonen alle Fruentimmer. -For dem er det, det Rak Herre Gud og han har det jo ikke fra Fremmede. En Tirsdag Aften gik Franz i Teatret.
Dagens Ord