United States or Aruba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da han fik haget sig fast og drog Aande, saa han, han var kommen helt ned til Kongens Rytteri. Det var snarere en Grød af Heste og Mennesker end en Slagorden, de kunde hverken komme frem eller tilbage. Forvirringen og Dræbningen gik paa . . . men Mikkel spejdede efter Otte Iversen, og han opdagede ham. Han holdt noget inde i den sammenpakkede Masse med Fanen i Haanden.
»Syng en Sang, Sidsel,« sagde Konerne til en iblandt dem. Og Sidsel vrælede i vilden Sky en Vise om Admiral Nelson, der havde pralet af, at han vilde vinde Slaget paa Københavns Red, inden Dansken fik spist sin Grød: »Du med dit ene Øje og med din ene Arm, hvad vil du her, du Krøvling, du gør saa stor Allarm. En Stridshelt var du før, men nu skal du fornemme, at Dansken har spist Grør!«
Formaden bestaaer af sød Suppe, Grød, Ærter og fersk Suppe, som, naar man ligger ved Land, gives idetmindste 2 Gange om Ugen; til Brug i Søen haves preserveret Suppe, der gjerne gives hver Søndag.
Men de blev ved. Han spillede i Sengen som en der har været falden i Isen, han nikkede forkomment, og Tænderne klamrede sammen, Luften gik i hans arbejdende Bryst. Han vædede Læberne med Tungen, de var som brændte eller skamferede. Saa saa saa, tyssede Zacharias, der stod og rørte en sort Grød sammen i en Kovse, saa nu skal det snart lindre.
Aa Gud! sagde Kaninen inde i Spisestuen. Baronessen skyndte sig ud i Galleriet: Helmuth! sagde hun bønligt og greb sin Mand i Armen Hvad er det, De klager over, Jakob? spurgte hun henvendt til Karlen. Han traadte et Skridt tilbage og mumlede høfligt: Det er Jomfru Sørensen, der gi'r vos fordærvet Mælk til vorres Grød, Hinnes Naade; og det vilde jeg da spørge, om det var med Herskabets Mening?
I forrige Tider, da Tampen dandsede lystigt, nød man mugne Beskøiter, harsk Smør, sveden Grød og bedærvet Flesk med stor Appetit; Vandet raadnede paa de ikke altid rene Trætønder, og paa lange Søreiser gjordes det ofte nødvendigt at formindske Rançonen, for at Provianten kunde strække til de mange Mennesker; nu derimod ere Provisionerne af bedste Slags; der studeres paa at forøge dem med saadanne, som antages at kunne være Folkene gavnlige eller behagelige, der vaages med ængstelig Omhu over, at Spisetiden ikke forstyrres og dog er det ikke godt nok.
Naar jeg ser tilbage paa Tiden, før jeg traf Robert, synes det altsammen at have været som at faa Grød om Morgenen hver Dag, og ikke andet. Maaske er det, fordi han engang i Fremtiden bliver meget fornem, at alle har opdaget, at jeg er en Skønhed og intelligent. Det er meget behageligere at blive betragtet saaledes, end kun at være en rødhaaret Eventyrerske.
Jeg fnyste ad ham og var saa ubehagelig som muligt. Morgenteen er ikke straalende dèr, og Hr. Montgomerie nøder Folk til at spise Grød. "Det er udmærket til at begynde Dagen med," siger han, "Bur r r r." Lord Robert kunde ikke finde noget, som han vilde have, lod det til. De var allesammen gnavne.
Hvor han har gaaet er Gulvet vaadt. Herinde i Varmen tør Sneen, og det drypper fra alle Flige af hans Tøj. Ane begynder at øse Maden op. Det er dampende Grød. Senere, da der bliver tændt Lys, sidder han ved Køkkenbordet og faar sig lidt Mad. Nogle Skiver Rugbrød med Fedt og et Krus Vand at drikke til. Han vil ikke have andet.
Hjernen paa ham bliver til Grød, og saa slaar han løs uden at tænke paa, at der kommer en Onsdag efter en Tirsdag. Kan De ikke hjælpe! Kan De ikke tale med en af Parterne? Men Pastoren rejste sig igen og vrissede med Hovedet. Han vilde ikke høre mere. Brød sig ikke om at høre mere. Hvad kom det hele ham ved!
Dagens Ord