United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg synes at trænge saa meget til Dem." "Pyt!" sagde jeg og saá surmulende paa ham. "De har alt, hvad der kan udfylde Deres Liv Stilling, Rigdom, Venner De trænger ikke til en Eventyrerske med grønne Øjne." Jeg bøjede mig ned og skrev til Lady Katherine. Jeg vilde kunne være der omtrent Klokken seks, sagde jeg, og takkede hende i min allerbedste Stil.
Det kan godt være, at det er noget aldeles forfærdeligt! Hvis det er noget saa skrækkeligt som at kysse ham, saa maa jeg bryde mit Ord, hvilket jeg ellers aldrig gør. Aa, du store Himmel! Det er ikke altid saa let at le ad Livet, som jeg engang troede! Jeg vilde næsten ønske, at mit Liv var ordnet, og at jeg ikke behøvede at være Eventyrerske. Nogle Situationer er saa vanskelige!
For Resten kan der da ikke være noget ondt i, at jeg under de Omstændigheder gør mig Umage for at se saa tiltalende ud som muligt. Siden jeg skal være Eventyrerske, maa jeg gøre det bedste, jeg kan, for mig selv. Fine Følelser passer for Folk, der har Penge nok til at leve som de har Lyst. Men hvis Hr.
Jeg har ganske vist ingenting at leve af, for man kan ikke regne 300 Pund om Aaret for noget videre jeg er overordentlig køn, og jeg véd det godt, og jeg forstaar at sætte mit Haar og tage mine Hatte paa og den Slags Ting, saa jeg er naturligvis Eventyrerske! Jeg var ikke bestemt til at spille den Rolle.
Jeg vilde saa gerne vide, om det er morsomt at være en Eventyrerske, for det er øjensynligt det, jeg nu maa blive. Jeg har læst alt muligt om det i en Bog; det er at se godt ud, og ikke at have noget at leve af, og dog have Fornøjelse af Livet og det har jeg i Sinde!
"Lad hende hvile i Fred." Der blev et Øjebliks tavshed. "Hvad vil De nu tage Dem for?" spurgte han lidt efter. Det var et dristigt Spørgsmaal. "Jeg vil være en Eventyrerske," svarede jeg bestemt. "En hvad?" udbrød han og hævede sine sorte Øjenbryn. "En Eventyrerske. Er det ikke det, det hedder? En Kvinde, der vil se Livet og maa gøre det saa behageligt, hun kan for sig selv." Han lo.
"Ikke engang naar man er en Eventyrerske som jeg?" spurgte jeg. "En hvad?" "En Eventyrerske," svarede jeg. "Folk synes at blive saa forundrede, naar jeg siger det! Men jeg maa være det, kan De nok indse, fordi Fru Carruthers ikke efterlod sine Penge til mig, og i den Bog, hvori jeg læste om det, stod der, at man var det, naar man havde smukke Klæder, og og rødt Haar og saadan noget og intet Hjem."
Da Papa var død, giftede hun sig med en Officer og rejste til Indien og døde, og jeg saá hende aldrig mere og saadan gaar det til, at der ikke er en Sjæl i Verden, som kommer mig ved, eller som interesserer sig for mig, saa jeg kan ikke gøre for, at jeg er en Eventyrerske og kun tænker paa mig selv, kan jeg vel?