United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Saa tav de en Stund paa ny. Karen lukkede igen sine Øjne; og Kaninen faldt i Tanker og lod af og til sine smaa, magre Fingre kærtegnende glide hen over Babys Haar. Syng lidt, hva'? bad den lille. Jeg kan ikke synge .... Jo, den om Dronningen!

Frøken Helgesen vilde gøre Indvendinger, men Frøken Krohn sagde: Vi nynner naturligvis bare det gør vi tit paa Værelserne. -Ida, sagde hun, syng for. Vi ta'er "Flyv, Fugl, flyv".... De flyttede Stolene lidt ud, og halvt nynnende, mens de saá ind i Lysene, sang de sagte: Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove, Snart kommer Natten saa sort.

-Det var Fader, svarede den ældste Dreng fra Krogen: -Mo'er syng den, vi ikke forstaar. Men Moderen lukkede Klaveret. Længe blev det ikke aabnet mer. Men da kunde de Tider komme, hvor Moderen læste. Bogskabets Dør stod ikke længer stille for de skiftende Bind, hun tog frem. Kusken kørte til Sønderborg, og Kusken bragte Bøger.

Og saa, mens Helligaftenklokkerne klang, blev alt mere stille. Tavse drev man sammen til den store Græs-bænk, og der taltes kort og dæmpet. Katinka sad ved Siden af Agnes. Præstefrøkenen kælede altid for "den dejlige Kone". -Syng lidt, Frøken Emma, sagde Agnes. En lille Dame begyndte at synge, mens de sad rundtom paa Græsbænken. Det var Sangen om Hr. Peder, der kasted Runer over Spange.

Det var blevet helt Aften. Buskene rundtom stod som store Skygger. Og efter den hede Dag var Luften dugfrisk og fuld af Duft. En Herre talte til Huus, og han svarede. Katinka hørte hans Stemme. "Marianna" er saa køn, sagde Frøken Emma. -Ja, syng "Marianna".

Rundtom i Mørket saá man Cigaretternes smaa Lys og Frøken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. -Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhøjt, henne fra Mørket. -Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn. -Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde ikke svaret. -Syng, hviskede Frøken Kjær.

Ovre i Skolen var det som Børnene var vaagnede. Klingert lød det med Bassen forrest: Vort Modersmaal er dejligt, det har saa mild en Klang; hvormed skal jeg det ligne og prise det i Sang? en højbaaren jomfru, en ædel Kongebrud, og hun er saa ung og saa yndig ser hun ud og hun er saa ung og saa yndig ser hun ud. -Syng med, Børn, sagde Moderen og satte selv i.

Men var der virkelig et lille sort Kreatur og hun havde fanget det med sine skønne Negle, saa saá hun gerne paa det længe og sagde: -Lad det springe videre. ... Degnen satte sig hen i sin store Stol ved Vinduet. Mutter sad ligeover for ham, mens det begyndte at skumre. -Syng lidt, sagde den Gamle. Det var hans Fryd, naar "Fruen" sang. -Syng den om Kærligheden, sagde Tine.

Aa nej. Spil lidt. Agnes rejste sig og gik ind til Klaveret. Hun spillede halvdæmpet Melodi efter Melodi. Katinka laa stille med Hænderne paa Tæppet. -Agnes, sagde hun: Syng den ... vil De ikke. Det var Sangen om Sorrent. Agnes sang den med sin mørke Altrøst.

Inde fra Halvmørket faldt pludselig Faderens Stemme ind, saa mærkelig dybt, som fra langt borte. Moderen var stanset ved Lyden af hans Sang. Saa gik hun atter videre, stirrende ind i Træets Lys: Gennem de favre Riger paa Jorden Gaa vi til Paradis med Sang! Sangen døde hen. -Syng nu alene Mo'r, sagde den ældste Dreng.