United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hans Excellence rørte sig ikke. Bordet skælvede under hans skælvende Arm. -Tredive Tusind, sagde Sønnen igen, som om Hans Excellence ikke havde hørt det. Og da der bestandig var stille, sagde han i Angst og gik tre Skridt: -Har Du dem ikke? mens Sveden løb ned ad hans blodløse Ansigt. -Du skal faa dem, sagde Hans Excellence. Han var kommen til Sæde i sin Stol.
Axel for op i Sengen af Søvne, thi der straalede en Visnen ud fra et Sted paa hans ene Laar, som var det Døden, der havde sat sin Mund der og suget. Sveden haglede af ham. Men han var skælvende træt, han maatte falde hen igen. Han saa Ansigter for sig. Bedst som hans Skræk havde sat sig, løb en Hare imod ham, dens Øjne voksede!
Som for Manden, det føg sammen om, vilde det komme, og han vilde hverken have Kraft eller Vilje. Thi forbi var det. Han stirrede ud i Rummet med tomme Øjne, og navnløs Lede tog klamt om ham, mens han sad dér haabløs og stille og ubevægelig. Han genoplevede det forfærdelige Øjeblik paa Scenen, Sveden vædede ham under Erindringens Mareridt. Aa det idetmindste kunde aldrig komme igen.
Da vi saa fik Doktoren hentet til Kokken, og der blev gjort lidt Oplivningsforsøg, bare for en Sikkerheds Skyld, saa syntes vi, der var ligesom lidt Tegn til Liv, og saa blev vi ved at rumstere med ham, vi børstede ham under Fødderne og gned ham med Brændevin paa Brystet, det plejer at være godt, og vi skønnede ogsaa, at nu begyndte han at røre sig, saa skal A lige love for, at Doktoren blev ivrig, han smed sin Frakke og arbejdede med Kokken, til Sveden gjorde ham saa drivende vaad, at man skulde tro, det var #ham# og int Kokken, der havde været i Havet ... Naa, han kom jo da helt til Live omsider, Kokken.
Agnes tørrede Sveden af Panden. -Tak, sagde Katinka og slog Øjnene op: Er det Agnes? -Ja, Katinka, det er Agnes. -Tak. Hun faldt hen igen. Hen mod Morgen vaagnede hun. De sad alle ved Sengen. Øjnene var brustne. -Bed hende spille. -Spil, sagde Doktoren. Agnes gik ind. Taarer løb ned over Tasterne og hendes Hænder, mens hun spillede uden at høre sine egne Toner. Katinka laa stille hen.
Saa drog hun Veiret dybt. -Aa jeg bliver gal, sagde hun. Det er jo umuligt. Hvordan skulde det være sket? Hun tog atter Pudderkvasten Sveden var sprunget frem af alle Porer og hun talte muntert med Pigen, indtil hun var færdig og reiste sig fra Toilettebordet, hvor Flakonerne stod aabne, hulter til bulter. Hun havde febrilsk ødslet med alt deres Indhold.
Og Kongemorderen laa der ogsaa. En Kongemorder var der i hans Slægt. Han blev angst, naar han tænkte derpaa. Sveden sprang frem paa hans Pande, han kom til at ryste ved Tanken derom. En Kongemorder. Og han saá Blodet flyde og Kongen bleg, døende i Finnerup Lade. Han havde jo læst om det i Romanerne. Der var en Kongemorder i hans Slægt han laa dér i Kirken med de andre. Det var forfærdeligt.
Berg og Vaagekonen holdt den Syges Hænder, Nina tørrede Sveden af hendes Pande. Inde i Dagligstuen sad Sofie stille, helt betaget af den Barndommens frygtelige Sorg, som ikke forstaar, men frygter; en navnløs Ængstelse uden Taarer, som gør Lemmerne stive. Høg gik rundt om Bordet, bestandig rundt, rundt som jaget.
Saa vender Nakuaq sig pludselig direkte til Uase og siger ham lige rent ud: „Hør, Uase, du tænker da vel ikke paa at hævne dig paa vor Gæst?“ Vi saa alle hen paa Uase. Sveden dryppede ned fra hans Hage, og der stod Damp af hans Haar. Og derpaa forlod han Teltet. Da han lidt efter kom ind igen, havde Vreden forladt ham.
»Naturligt, naturligt!« bekræftede han og blev ivrig med et. »Svigersøn og Svigerfader! Det er smukt, det er godt, det er Menigheden til Efterfølgelse.« Saadan talte den gamle Præst, mens Sveden stod ham om Panden. Denne Pastor Dundas selvgjorte Prædiken havde virkelig for #en Gangs# Skyld gjort Lykke. Carr og Mimi beholdt hinanden. Kapitel I.
Dagens Ord