United States or Tanzania ? Vote for the TOP Country of the Week !


De standser allesammen og ser efter ham. En løjerlig Fyr, siger de. Ganske underligt me' saaen en. Hva'foe skae han nu leve, o saa man'ne ander , som æ saa haardt Bruv for. Han gøe jut'te Gavn. Men han har ikke Tid til at sige noget til dem. Han haster mod et Maal et Sted langt ude. Kærestefolkene har sat sig paa en Sten i Markskellet. De kysser hinanden.

Han vil være henrykt over at komme til Jagten paa Tirsdag i Morgen. Jeg er saa glad, men Gud véd, om jeg kan faa ham til at forstaa, at han ikke maa sige, at han har set mig paa Branches, da jeg var dèr. Det er ganske ligegyldigt, men Lady Katherine er saa løjerlig og sær. Selskabet skal ikke være stort, ni Jægere jeg haaber, at nogle af dem er morsomme, skønt jeg er næsten bange! Tirsdag Aften.

Og jeg siger Dem, at ingen Mand i Verden vilde finde det let at være kold overfor Dem." "Aa! jeg véd ikke, hvad det er at være kold eller ikke kold!" sagde jeg træt. "Jeg er ked af alle, selv saadan en lille bitte Fyr som Malcolm Montgomerie bliver løjerlig paa samme Maade!" Han lænede sig tilbage og lo, saa sagde han vredt: "Den uforskammede Knægt! Jeg skal dreje Halsen om paa ham!"

Nu dør alt det, som jeg længtes imod hver eneste Time, men alligevel er mit Sind saa fyldt, jeg mærker, hvor det gror inden i mig. Hunden løber ned i en Mergelgrav for at drikke. Den bliver længe borte, og vi hører den og tage paa Vej. Et Stykke ude i Vandet paa en stor Sten staar en løjerlig Mand og vasker sin Skjorte. Han er nøgen til Bæltestedet. Om ham ringler Vandet. Han er lille og tynd.

I den første Ugestid havde Fru Juliane, om end ikke billiget, saa dog stiltiende indrømmet Helmuth en vis Ret til at være lidt løjerlig. Vel havde «Fruentimmeret» ikke været meget bevendt; men det var jo da hans Kone; og han havde vist til at begynde med lovet sig megen Fryd og Herlighed af den Forbindelse. Hun var død paa en temmelig ubehagelig Maade ... Naa ja!

Den havde ogsaa en løjerlig, metallisk Klang, som gjorde det endnu mere vanskeligt at opdage, hvem den tilhørte. Naar jeg rigtig skal forklare, hvad jeg mener, kunde jeg sige, at den lignede Ekkoet af en Stemme, som man ikke kunde høre selv; den gjorde et højst ejendommeligt Indtryk. Da Stemmen tav, gik Nikola frem i den angivne Retning, og jeg fulgte ham. Vi kom til Stedet og stod og ventede.