United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !


Uroligt virrer den med Ørerne og kaster Hovedet frem og tilbage, mens den piber lange, kaldende, fløjtende Lyde, som bliver borte mellem Stammerne. Ud fra en Holm med Brændenælder kommer i det samme et Par løjerlige smaa Skikkelser til Syne. Spændte staar de og lytter.

Hvor kostelige ere ikke disse Tegninger, hvad enten Nissen lytter til Satyrens Fortællinger, eller han paa høie Stylter og med Kæmpeskridt iler tilbage til sit Hjem!

Alle Aarets Søndage sidder hun nederst i Kirken og lytter med aaben Mund og lukkede Øjne; men de Par Sekunder, da Solen gik ned, og alle Klokkerne ringede ... Der er noget, der tager mig haardt i Armen. Jeg vender Hovedet om. Det er Hunden. Det er for galt, en stor Flok Ænder er fløjet forbi lige over Hovedet. Jeg kommer tidsnok til at høre deres Snadren langt bag mig. Satans.

Over Gulvet falder Maanelyset. De hvide Gardiner blaffrer for Natvinden. Lis. Jeg har taget begge dine Hænder. Dit Hoved ligger mod min Skulder. Saa meget har jeg at fortælle. Jeg aabner alt for dig. Timerne gaar, du lytter. Læmpeligt gør du din Haand fri, glider ned paa Gulvet foran mig og støtter dit Hoved mod mit Knæ. Jeg skal være Mor. Ganske stille ligger du. Siger kun denne ene Sætning.

I saadanne Øjeblikke pleier jeg at stille mig bagved ham og at lytte til hans Tale, taus og ærefrygtsfuld, som Disciplen lytter til sin Mester. Da Corpus Juris var færdig, gik vi sammen ind til Gamle for at see, hvorvidt han var kommen. Han var fuldt paaklædt; han sad paa en Stol og var falden i Tanker.

Da jeg stikker Hovedet ind, kommer jeg til at støde mod Væggen, og jeg hører nogle Mus pile over Gulvet. En muggen og tør Luft slaar mig i Møde. Jeg ser ind i et Mørke, som fuldstændig stænger. Med tilbageholdt Aandedrag lytter jeg ... Der er intet at høre, kun Draabernes Fald fra Grenene udenfor mod noget Zink oppe ved Tagrygningen. Musene begynder at liste frem igen.

Paa Fyrst Schønaichs Pande var Sveden sprungen frem Ellen reiser sig og tager Fyrstens Arm for at dandse. Det er en Vals, og de dandser længe. De har endnu ikke talt sammen før Dandsen, men mens de valser vuggende og blødt, hvidsker han til hende. Maaske hun ikke hører, hvad han siger. Hun lytter til Orkestrets Melodi og den underlige bølgende Storm af de Dandsendes Trin gennem Salen.

Længe staar hun og ser sig omkring, skygger med Haanden for Øjnene og drejer sig rundt mod alle Verdens Hjørner. Alt er roligt. Kun en enlig Spinder er drattet ud af sit Net og hænger langs et Græsstraa og svajer. Stadig lytter hun.

Fagre Ord fryde mangt et Hjerte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte, fagre Ord. Det er tyst. Fin og rank ses Moderen som en Skygge. Tier Skyggen, høres det store Ur. Fagre Ord fryde mangt et Hjerte, fagre Ord har forvoldt mig Smerte, fagre Ord. Ude løftes nænsomt en Dørklink. Det er Pigerne, der vil høre. Rundt om Lyset i Messingstagen paa Køkkenbordet lytter de efter, mens "Fruen synger".

Ude om Revet lister et Par Sejlere afsted, Vandet rører sig ikke, alene fra Vesterhavet høres, naar man lytter i Stilheden, en dæmpet Knurren. Paa Klitterne ser man mørke Skikkelser komme enkeltvis frem, det er Fiskerne, som er deres Mørkningstur ved Havet. De staar der længe, uden Bevægelse, uden Ord, de fører deres egen tavse Tale med deres lunefulde Forsørger, det evige Hav.