United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Jeg véd det, sagde Hans Excellence igen. Ved den aabnede Dør ventede Kammertjeneren. -Godaften, Deres Excellence, sagde han og hans Stemme rystede. Han havde tjent i Huset i tyve Aar. -Tag Pelsen, sagde Hans Excellence. Og han rev den selv af, saa den faldt paa Gulvet som en tung Sæk. før Tjeneren kunde gribe den. -Hæng den op, sagde Hans Excellence.
Han fik Pelsen af og en Paletot paa, som han havde med i Vognen ... William syntes, det var altfor urimeligt at lade Vognen drage af med Pelsen alene. "Aa, kære, skidt med det saa længe det er siden," Hoff traadte ud af Drosken, "vi har set hinanden. Naa, Farvel Kusk!" "Skal De ikke betale?" ... "Jo, det aa nej, jeg har ham paa Regning." Drosken rullede af og de gik over i Alléen.
Men saa blev han træt til sidst og sagde til sine Koner, at de skulde føre ham til Havet. De vidste nu, at han ikke vilde leve længere, og saa klædte de ham i Fangstdragt, saaledes som vi plejer at gøre ved Lig. Han vred Ansigtet i Smerte, da de trak Pelsen ned over de dybe Saar; saa bar Konerne ham ud og satte ham paa en Skrænt, der faldt ud i Havet.
"Er nogle uteologiske Lødekøer naa ja men se saa til vore gamle brave nordiske Forfædre de dyrkede da baade det ene og det andet. De drak, saa det drev dem ud af Brynjeringene de overtraadte henrykt alle Straffelovens Paragraffer og drak Guderne paa Pelsen af Glæde, naar de havde gjort det de ..." "Ja, man kan vel ikke gaa saa langt tilbage, naar man skal bevise noget.
Men nu og da røbede et Glimt i Øjnene, at der endnu laa et Par Gløder og ulmede i Askedyngen. Elias var en af Bygdens mere fremragende Mænd. Som ung havde han været rask og kvik, dog ikke saa meget til Arbejdet som til Dans og Lystighed, Drik og Spil. Og senere havde han været en af Bygdens Foregangsmænd, en Mand, der gik paa og vovede Pelsen.
Tag bare den Nytte I kan faa af mig den Tid, jeg skal staa her ... Det er dog ogsaa Pokker til Tid, før du kan lette paa Kroppen dernede i Dybet. Ryst bare Skidtet af Pelsen. De Par Minutter mere at leve i, naar det alligevel snart skal være forbi. Saa mange Toner der er i en Skov og allerflest en stille Aften, naar ingen Mennesker færdes.
Han lo, smilede til Opvarteren, lod den ene trække Pelsen af og den anden holde Huen. Han kunde ikke finde Pengene til Kontrolløren, og han fyldte hele Logen med sin Person og dens Støj. Saa kom han frem ved Balustraden og satte sig med Kikkerten i Haanden; lorgnetterede et Par Damer; studerede Programmet; købte et Vittighedsblad. Men lidt efter lidt faldt han sammen.
De tav et Par Minutter; Hoff saá stjaalent paa Høg, drejede sig igen om mod Ilden. "Undskyld," sagde han saa, "men jeg vidste jo ikke, det var idag." Han knappede Pelsen, tog Williams Haand, beholdt den lidt imellem sine og gik ud paa Gangen. William fulgte efter og lukkede Entrédøren op. Dér tog Hoff endnu en Gang hans Haand: "Og under alle Omstændigheder ingen Dumheder," sagde han.