United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
De første Kurser slaas op. I lange, febrilske Spring styrter de Kommende ud af Vognene, endnu før de er standsede, og farter op ad den høje Marmortrappe. Kun den skjønne Part af de Andægtige maa blive tilbage, de har ikke Adgang til Templet. Men til at sidde roligt hjemme har deres Troesiver, deres Feber, deres Lidenskab været altfor stor.
I Kleine Dammstrasse i Gadedørene, hvor de andre Drenge spillede Klink og vendte Mølle og skændtes og kom op at slaas, var han aldrig. Hjemme paa Kvisten ikke heller. Mutter Pander kunde sidde angst og vente timevis om Aftenen, før Hr. Franz kom hjem. -Hvor har Du dog været, Franz? -Ingensteder. -Aldrig bestiller Du noget. -Gav Konsulinden Dig noget? -Ja, de havde Selskab igaar. Det er Finmad.
Den primitive Mand er godskær , og hans Velstand er, som lige nævnt, som en Del af hans Person. At give en Ven en Gave er som at blande Blod med ham, det binder ikke alene Giver og Modtager sammen, men ogsaa deres Efterkommere. Derfor vil Glaukos og Diomedes i Iliaden VI ikke slaas med hinanden, fordi deres Bedstefædre i sin Tid har sluttet Fostbroderskab ved at give hinanden Gaver.
Falder et Theaterstykke i Paris den første Aften, saa er der ikke nogen Mulighed for, at det kan rejse sig igjen; gjør det derimod Lykke, er det aldeles uberegneligt, hvor længe det kan blive ved at spilles. Selv efterat det er blevet ombesat med Middelmaadigheder; saa det ikke er til at holde ud for Kjedsommelighed, slaas Publikum om Billetter.
Hvor der ingen egentlig Plantekultur finder Sted, i de ofte nævnte naturlige Plantninger, gælder Reglerne om Staudernes Kultur naturligvis i meget modificeret Form; ofte bestaar alt Kulturarbejde i at Toppen aarligt slaas af med en Le, og maaske gives der med Aars Mellemrum lidt Gødning. I nær Tilslutning til Kapitlet om Staudernes Kultur hører Behandlingen af Staudernes #afskaarne Blomster#.
Lidt Torden og Lynild gor Himlen saa klar, den taagede Luft kun paa Kraefterne ta'r! Kommer Tid, kommer Raad, har for ofte vi sagt; nej, kun Krigerens Daad knaekker Tyskerens Magt. Vi vil slaas med Hurra! For vor Konge og vort Land. Tine stod paa Markhojen og vinkede med sit Sjal. Stormen paa Dybbol var afslaaet. Huset genlod allerede af Tummel.
Men Knuth, der blev ved at gaa og se ud for sig, sagde stadig i samme Tone: -Men man skulde være gaaet ind i Marinen. Og lidt efter: -For saa kunde man idetmindste være taget til Siam. Og der slaas de. -De er s'gu beruset, Knuth, sagde Karl og smed sin Cigaret. Og idet han standsede paa Hjørnet, fortsatte han inde i sin Tankegang: -Ser De, man ta'er jo ikke en Pige for Evigheden.
Et Fløjelsslæb tungt gjennem Rækkerne, i Næserne Duft af Verveine; og Fløjdørene lukkes bag Majestæternes hilsende Ryg. Gæsterne dvæler i ærbødig Bøining. Porten slaas op og slaas i. Majordomus med sin Stav vender tilbage; Grev og Grevinde Urne kommer, hver med sin Kandelaber: de har lyst Majestæterne ned. Med et brydes Rækkerne under forvirret og hundredestemmet Støi.
"Jeg holder ni mod en paa, at De faar den at se!" raabte han, medens han red efter mig med Sværdet i Haanden. Ved disse Ord fik jeg en Ide. Kunde vi ikke afgøre Sagen paa anden Maade end ved at slaas? Bart kunde let bringe Sagen saa vidt, at jeg blev nødt til at saare ham, for at undgaa, at han saarede mig. Jeg undgik hans Stød, men hans Sabelspids var kun en Tomme fra min Hals.
Sneen drysser igjen, Sovekamrenes Vandkander har Is paa sig om Morgenen, Folk slaas om de opvarmede Drosker, Paris ligner en sibirisk By, skriver Aviserne. Vinteren i Paris kan være alvorlig nok. Men det er ikke rigtig Alvor med den; den har ingen Stadighed paa sig. Og Pariserne tager den da heller ikke selv alvorlig.
Dagens Ord